Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
316 gre (Fig. 139). Udskæringsfladerne maa alle ligge i samme Plan, og deres Kanter skal altid holdes saa skarpe som almindelige Saksekæber; bliver Kanterne afrundede, kommer Knivene til at „sagle“, Maskinen gaar tungt og slides hurtig op. Fingrene for- synes derfor ogsaa hyppigt med saakaldte Fingerplader (Fig. 138 øverst tilvenstre), smaa, glashaarde Staalplader, der rager lidt udenfor Fingrene og let kan skærpes eller fornyes. Knivene (Fig. 138 tilhøjre), der er nittede paa Knivstangen, er nærmest formede som ligebenede Trekanter med afskaarne Spidser; de bestaar af Staalplader, hærdede i Kanten saaledes, at den kan give en Knivsæg, og bløde i Midten for at faa tilstrækkelig Styrke. Det er vigtigt for rent Snit og let Gang, at Knivene passerer nøjagtig hen over Fingerpladerne, og Fingerbjælken er derfor for hver fjerde eller femte Finger forsynet med Knivstangs- førere og Knivholdere (Fig. 140); førstnævnte er hærdede, stil- bare Staalplader, der tjener til at styre Knivstangen i sin Bane; de bør jævnlig' efterses og om fornødent indstilles. Knivene maa altid holdes skarpe, helst ved Slibning paa en vaad Sandsten; Slibning uden Vand paa Smergelslibesten Fj y i40 ødelægger dem. Naar de er slidt spidse, Knivstangsførernes Anbrin- saa deres Længde ved fortsat Brug aftager, gelse (Massey Harris). skal de kasseres. Naar Krumtappen stilles i et af Dødpunkterne, skal hver enkelt Kniv befinde sig midt i en Finger; det er vigtigt jævnlig at un- dersøge dette Forhold, og især naar en knækket Knivstang paany er sammensvejtset. Skæreapparatet bygges dog undertiden saa- ledes, at Afstanden imellem Fingrenes Midtlinier gøres noget min- dre end Afstanden imellem Fingrene, f. Eks. Vis mindre ved et Skæreapparat med 18 Knive; paa den Maade kommer f. Eks. kun den inderste Kniv til at staa i Fingeren, naar Krumtappen er i et af Dødpunkterne. Denne Anordning giver mere jævn Mod- stand i Skæreapparatet, men er iøvrigt næppe at foretrække. Naar Knivene ved en halv Omdrejning af Krumtapskiven skærer fra en Finger til den næste, siges Slaglængden at være kort, skærer Knivene derimod fra en Finger til en tredje, er Slaglæng- den lang. Slaamaskiner og selvaflæggende Mejemaskiner har kort Slaglængde. I første Tilfælde er Krumtapskivens Radius lige stor med den halve, i sidste Tilfælde med den hele Afstand imellem Fingrene. Ved Slaamaskiner er Middelknivhastigheden fra omkring 0,9—1,9 i Regelen ca. 1,5 Gange Kørehastigheden; jo større Knivhastighed for samme Kørehastighed, des renere Snit og bedre Arbejde, men des større Slid paa Maskinen. Slaamaskiner indrettes undertiden til foranderlig Knivhastighed. Ved Mejema- skiner er Knivhastigheden betydelig mindre end ved Slaama- skiner. Fingerbjælken er udvendig og indvendig understøttet af Slæbesko eller lave Hjul, af hvilke førstnævnte i Regelen fore- trækkes; de maa kunne indstilles til forskellig Stubhøjde; udven-