Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

342 tunghed kan altsaa let avle en Centrifugalkraft, der overstiger Trom- lens Vægt, hvilket medfører, at Tromlens Aksel under Bevægelsen trykker mod Lejet i alle Retninger. Sidetungheden ytrer sig under Arbejdet ved en stærk Sitren af Maskinen, ved Stød og Slag i Lejerne; den giver en hurtig ødelagt Maskine. Den kan afhjælpes ved Indlæg af Metalskiver, f. Eks. Bly, under Møttrikerne paa den modsat Sidetungheden beliggende Slagle. løvrigt maa Slaglerne, der slides stærkt, jævnlig efterses, om fornødent repareres eller fornyes. Forsvarlig Pasning af Tromlen forsømmes ofte. Pigtromlen er af amerikansk Oprindelse. Den kan være aaben, d. v. s., Piggene anbringes i stærke Jærnskinner fæstede til Akselens Ringe, eller den kan være lukket, hvilket er almin- deligt (Fig. 180), d. v. s., Ringene omgives af en Pladejærns- cylinder, i hvilken de 24—40 Pigge anbringes. Piggene, der er 4—6 cm lange og sædvanlig sidder i 8 Rækker, kan have for- skellig Form (se Fig. 180), men er hyppigt koniske. Piggenes Periferihastighed kan næppe, saaledes som ofte angivet, være synderlig mindre end Slagletromlens, naar der skal tærskes rent. Ogsaa Pigtromlen bør være omhyggeligt afbalanceret, og lukkede Tromler maa være saaledes forfærdigede, at de ikke let faar Buler og derved bliver sidetunge. Broen, der i hvert Fald for mindre Tærskeværkers Vedkommende fremstilles i mange forskellige Former, anbringes ved Slagletærske- maskiner sædvanlig under Tromlen, af hvis Omkreds den dækker V*—Vs saaledes, at den ikke er ført meget længere tilbage end til Tromlens nederste Punkt. Den fremstilles af Støbejærn eller smede- ligt Jærn, udelt eller af to, undertiden tre, sammenhængslede Styk- ker. Den maa helst være delt saaledes, at den kan indstilles for- neden, i Midten og foroven, og den bør være saa aaben, som Hen- synet til dens Styrke og til Rentærskningen tillader. Den saakaldte „engelske Bro“ af Smedejærn eller Staal anses for at være den bedste. Den bestaar hyppigst af en øverste og en underste Del (Fig. 181), der hver har to buede Endestykker, mellem hvilke der er ført et Antal, sædvanlig 11 — 13, kantstillede Jærn- linealer, gennemtrukne med 6—8 m/m tyk Jærn- traad. Forneden ender Broen sædvanlig i en fast eller indstillelig Jærn- plade, der leder det tær- skede Materiale over paa Halmrysteren. Indstillin- gen sker i Regelen ved Hjælp af Skruer, tre Par ved en todelt Bro (se Viser, der bevæges over en Den „engelske Bro" arbej- miiiuiuiuu Fig. 181. Engelsk Bro. Fig. 193), hyppigt forsynet med en Millimeterskala ved Siden af Skruen.