Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

375 lige store, helst noget længere Valser, helst med svagt riflet Overflade, hvilket forøger Valsernes Gribeevne og har Betydning f. Eks. ved Knusning af Majs og Ærter. Arbejdsmængden af- hænger dels af den faste Valses Overfladeareal og Hastighed, d. v. s., dens Bredde x Periferihastighed, og dels af, hvor stor Vin- kelen er imellem de to Valsers Overflade, der hvor de griber Sæden; jo mindre denne Vinkel er, des sikrere tager Valsen imod Sæden, og i des længere lid udsættes denne for Knusning. Den drevne Valses Hastighed er i Regelen fra 200—700 Omdrej- ninger pr. Min., des mindre, jo større dens Diameter er. Ar- bejdsevnen kan f. Eks. for en Maskine som den, der er afbildet i Fig. 21/, med en , des mindre, jo større dens Diameter er. Længde af Valserne af 12—14 cm, med en Diameter af 65 cm for den store og 30 cm for den lille Valse samt med en Hastighed af 250 Omdrejninger pr. Minut efter svenske Undersøgelser forudsættes at være omkring 300—400 kg Havre pr. Time med et Kraft- forbrug i Tomgang af 0,3—0,5 HK og i Ar- bejde af 3—4 HK, stærkt afhængig af Knus- ningsgraden. b. Maskiner til Grutning eller Forma- ling. Til Formaling eller Grutning anvendes enten Valsestole (Gruttemaskiner), Staalkværne eller Stenkværne. Valse stole eller Gruttemaskiner (Valse- møller, Fig. 218) har Formalingsorganer, der bestaar af to nøjagtigt parallelt med hinan den liggende med skruevundne Ribber for- ’ 3, 15—30 cm stor, Dia- Fig. 218. Valsestol. synede Staalvalser, sædvanlig med ens, 15—30 cm stor, Dia- Jeter, men i Regelen med forskellig Omdrejningshastighed, saa- ledes at den ene Valse f. Eks. gaar 600 Omdr. pr Mm naar den anden kun gaar 200; derved bliver Valsernes Arbejde dels en Overklipning og dels en Sønderrivning af Kornet. Den ene Valse, i Regelen den hurtiggaaende, hviler med Tappene i faste Lejer, den anden derimod i Lejer, der er indstillelige med Haand- hjul og anbragt fjedrende saaledes, at de kan vige ud efter i Fald en haard Genstand skulde komme imellem Valserne, der indstilles efter Malefinheden med en Ai- stand fra hinanden af 0—3 m/m. Valser- nes Lejer maa være forsynede med gode Smøreindretninger, f. Eks. Ringsmøring, Trækkraften virker paa en Remskive paa den faste Valse, fra hvis modsatte Ende Bevægelsen overføres ved Hjælp af eet eller to Par Tandhjul til den indstillelige Valse. Under den faste Valse og i Sam- arbejde med denne er sædvanlig anbragt drejelig om et Par Tappe i Stativet en Fig. 219. Valser og Bro til en Valsestol.