Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
381 Øjet, medens kun hveranden Luftfure gaar helt ind. Systemet giver et stærkt Øjeparti, der ikke ved Formaling af haardt Ma- teriale, Majs o. lign., er saa udsat for at blive hulslidt, som naar tillige alle Luftfurer gaar ind til Øjet, hvilket sidste er alminde- ligt i ældre Landbrugskværne med rhinske Sten; men Systemet er tilbøjelig til, som Følge af det tætte Øjeparti, at give noget stær- kere Opvarmning af Malegodset, end hvor Øjepartiet er mere aabent. Bedre i den Henseende er et System, hvor alle Luftfurer, men kun hveranden Straale gaar ind i Øjet. Fig. 226 viser en saakaldt Feltbildning, hvor der i hvert Fald findes en Hoved- straale, .der gaar ind til Øjet, og'tre Bistraaler* der er hugget løs fra Hovedstraalen. Systemet arbejder fortrinligt. Der gives adskil- lige andre Bildningssystemer, men næppe nogen, der er bedre egnede for Landbrugskværne. Liggeren har sædvanlig en plan Overflade; det er vigtigt, at den i vandretgaaende Kværne ligger aldeles vandret, og at den i lodretgaaende staar lodret og er indstillet nøjagtigt parallel med Løberen. Denne har for bedre at kunne føre Sæden ud imellem Stenene omkring Øjet en svag skaalformet Fordybning, der først 10—20 cm fra Stenenes Om- kreds — afhængig af Stenens Diameter — gaar over i en fuld- stændig flad Malebane, hvor først den egentlige Formaling finder Sted. Ved vandretgaaende Kværne med roterende Oversten har Løberen hyppigt desuden i Malefladen omkring Øjet, foruden Ud- skæringer til at optage Sejlet, tillige 2—3 krumme Fordybninger, Slugter (se Fig. 225), af hvilke Sæden gribes og føres ud imel- lem Stenene. Vandretgaaende Kværne med Overstenen som Løber har sædvanlig en Diameter af 85—95 cm, og den bør ikke være mindre, hvor en langsomtgaaende Trækkraft (Hestekraft, Vindmo- tor) anvendes. Hastigheden er hyppigt omkring 150—160 Om- drejninger pr. Minut; den bør være saa stor, at Periferihastig- heden bliver 7—9 m i Sek. Er eksempelvis Stenens Diameter 94 cm (36"), og den gør 160 Omdr. pr. Min., bliver Hastigheden 94 X 22 x 160 ved Omkredsen x 7 X 60 = ^’9 m‘ Per^er^astigheden er hyppigt for ringe ved ældre Landbrugskværne. Naar Understenen er Løber, er Diameteren hyppigt noget mindre og Periferihastig- heden større. Lodretgaaende Kværne gør ofte 600—700 Omdr. pr. Min., undertiden indtil 1000 og derover, og Periferihastig- heden er i Regelen 12—15 m pr. Sek., undertiden 20 m og derover. Stenkværnenes Arbejdsevne og Kraftforbrug er bl. a. i høj Grad afhængig af det vigtige Forhold, Malefinheden, og Kraft- forbruget maa altid ses i Sammenhæng med denne. Hvor stor den bør være, kan der være delte Meninger om; undertiden an- gives den at være tilstrækkelig stor, naar 50 % af Malegodset kan passere en Sigte med 1 m/m Maskevidde, og naar Hoved- parten af Resten kan gaa igennem en 2 m/m Sigte. I Praksis ønskes dog sikkert i mange Tilfælde en finere Formaling. En