Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
381
Øjet, medens kun hveranden Luftfure gaar helt ind. Systemet
giver et stærkt Øjeparti, der ikke ved Formaling af haardt Ma-
teriale, Majs o. lign., er saa udsat for at blive hulslidt, som naar
tillige alle Luftfurer gaar ind til Øjet, hvilket sidste er alminde-
ligt i ældre Landbrugskværne med rhinske Sten; men Systemet er
tilbøjelig til, som Følge af det tætte Øjeparti, at give noget stær-
kere Opvarmning af Malegodset, end hvor Øjepartiet er mere
aabent. Bedre i den Henseende er et System, hvor alle Luftfurer,
men kun hveranden Straale gaar ind i Øjet. Fig. 226 viser en
saakaldt Feltbildning, hvor der i hvert Fald findes en Hoved-
straale, .der gaar ind til Øjet, og'tre Bistraaler* der er hugget løs
fra Hovedstraalen. Systemet arbejder fortrinligt. Der gives adskil-
lige andre Bildningssystemer, men næppe nogen, der er bedre
egnede for Landbrugskværne. Liggeren har sædvanlig en plan
Overflade; det er vigtigt, at den i vandretgaaende Kværne ligger
aldeles vandret, og at den i lodretgaaende staar lodret og er
indstillet nøjagtigt parallel med Løberen. Denne har for bedre at
kunne føre Sæden ud imellem Stenene omkring Øjet en svag
skaalformet Fordybning, der først 10—20 cm fra Stenenes Om-
kreds — afhængig af Stenens Diameter — gaar over i en fuld-
stændig flad Malebane, hvor først den egentlige Formaling finder
Sted. Ved vandretgaaende Kværne med roterende Oversten har
Løberen hyppigt desuden i Malefladen omkring Øjet, foruden Ud-
skæringer til at optage Sejlet, tillige 2—3 krumme Fordybninger,
Slugter (se Fig. 225), af hvilke Sæden gribes og føres ud imel-
lem Stenene. Vandretgaaende Kværne med Overstenen som Løber
har sædvanlig en Diameter af 85—95 cm, og den bør ikke være
mindre, hvor en langsomtgaaende Trækkraft (Hestekraft, Vindmo-
tor) anvendes. Hastigheden er hyppigt omkring 150—160 Om-
drejninger pr. Minut; den bør være saa stor, at Periferihastig-
heden bliver 7—9 m i Sek. Er eksempelvis Stenens Diameter
94 cm (36"), og den gør 160 Omdr. pr. Min., bliver Hastigheden
94 X 22 x 160
ved Omkredsen x 7 X 60 = ^’9 m‘ Per^er^astigheden er
hyppigt for ringe ved ældre Landbrugskværne. Naar Understenen
er Løber, er Diameteren hyppigt noget mindre og Periferihastig-
heden større. Lodretgaaende Kværne gør ofte 600—700 Omdr.
pr. Min., undertiden indtil 1000 og derover, og Periferihastig-
heden er i Regelen 12—15 m pr. Sek., undertiden 20 m og
derover.
Stenkværnenes Arbejdsevne og Kraftforbrug er bl. a. i høj
Grad afhængig af det vigtige Forhold, Malefinheden, og Kraft-
forbruget maa altid ses i Sammenhæng med denne. Hvor stor
den bør være, kan der være delte Meninger om; undertiden an-
gives den at være tilstrækkelig stor, naar 50 % af Malegodset
kan passere en Sigte med 1 m/m Maskevidde, og naar Hoved-
parten af Resten kan gaa igennem en 2 m/m Sigte. I Praksis
ønskes dog sikkert i mange Tilfælde en finere Formaling. En