Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

383 Forestilling om Stenkværnenes Arbejdsevne, Kraftforbrug og Måle- finhedens Indflydelse herpaa giver Tallene i Tabellen Side 382, der er Uddrag af Resultater fra en Arbejdsprøve med Kunststens- kværne her i Landet i 1913. De undersøgtes bl. a. til Formaling af Byg, Havre, Rug og Majs, der var i en meget velrenset og tør Tilstand; kun Resultaterne fra Prøven med Byg, der formaledes med to Finhedsgrader, og Majs er medtaget i Tabellen. (30. Be- retning om de statsunderstøttede Redskabs- og Maskinprøver.) Nr. 1—4 er vandretgaaende Kværne, deraf Nr. 1 med rote- rende Understen; Nr. 5—12 er lodretgaaende Kværne. Udgiften til Elektricitet er beregnet efter en Pris af 25 Øre pr. KWT og med en Nyttevirkning af Elektromotoren af 80%. Det ses bl. a., at Formalingen har været fin for den finmalede Bygs og Majsens Vedkommende, at der er en betydelig Forskel paa Kværnenes Kraftforbrug i Forhold til Arbejdsevnen, og at der som Følge heraf er stor Forskel paa Maleudgiften, der i flere Tilfælde er meget stor, navnlig for enkelte lodretgaaende Kværnes Vedkom- mende. I Beretningen opgøres Udgifterne til Elektricitet pr. 100 kg formalet Sæd til gennemsnitlig at være 37 Øre for de vand- retgaaende og 43 Øre for de lodretgaaende Kværne. Stenkværne er sikkert i de fleste Tilfælde de mest hensigts- mæssige Formalingsmaskiner i Landbruget. Om der bør vælges vandretgaaende eller lodretgaaende Kværne vil afhænge af Om- stændighederne. Hvor der benyttes Hestekraft, Vindkraft eller Eksplosionsmotorer, vil der formentlig i de fleste Tilfælde være Anledning til at foretrække en vandretgaaende Kværn, saa meget mere som Vanskeligheden ved Løberens Ophængning er bortfal- det ved Anvendelse af Balancesejle. Anvendes derimod Elektri- citet som Drivkraft, vil man maaske finde det hensigtsmæssigt at anvende en lodretgaaende Kværn, der let kan kobles th den hur- tiggaaende Elektromotor, er let at opstille og Hytte og tager ikke megen Plads op; men lodretgaaende Kværne kræver mere Pas- ning og tager ofte ikke saa sikkert mod en daarlig renset Vare som en vandretgaaende Kværn. Desuden opvarmer lodretgaaende Kværne gennemgaaende Malegodset stærkere end vandretgaaende. Ved forannævnte Prøve varierede Opvarmningen for samtlige Prøver og Kværne fra 20-46° C, gennemsnitlig 26,5° for de vandretgaaende og 28,2° for de lodretgaaende. Det stærkt op varmede Malegods er uden Afkøling vanskeligt at opbevare i Sække, og de smaa Kværne er i Regelen ikke forsynet med Appa- rater til Udluftning. Det er selvfølgelig af største Betydning, a en Kværn holdes i Orden, holdes vel smurt, og navnlig at aen ikke forsømmes med Bildning. Hvor stort Kvantum Sæd der kan formales mellem hver Bildning afhænger af Kværnens Størrelse og Beskaffenhed, Malefinheden og Kværnens Pasning; der kan regnes med, at rhinske Sten maa ophugges for hver 100 hk0- og kunstige Sten for hver 200—400 hkg Sæd, der tor- males; men det er vigtigt, at der bildes saa ofte, som Kværnens