Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
385 at dreje et Palhjul, der sidder paa den underste Valse, et større eller mindre Stykke rundt. Der anvendes 1—3, i Regelen 2 Knive, hvis Æg kan være udadbuet (konveks) eller indadbuet (konkav), se Fig. 227. De konkave Knive bør foretrækkes, navnlig til Haandkraft, da de betinger den mest jævne Gang, fordi de begynder Skæringen med deres yderste Ende paa et Tidspunkt, da Svinghjulets Energi- mængde er størst samtidig med, at Drivkraften har de ugun- stigste Vilkaar, idet Modstandens Vægtstangsarm maalt ved Af- standen fra Skæringsstedet til Akselen da er længst og aftager, efterhaanden som Skæringen skrider frem; det indses let, at det omvendte Forhold gælder for de konvekse Knive, der begynder Skæringen med deres inderste Ende. Det anføres undertiden, at de konkave Knive skulde være vanskeligere at slibe end de konvekse, hvilket Forhold dog næppe er af større Betydning. Knive af begge Typer er formede saaledes, at den Vinkel, under hvilken Knivsæggen i hele Snittet passerer Mundingens Midtlinie stadig er den samme (30°). Knivene maa være fremstillede af godt Materiale. De spæn- des ved Hjælp af Bolte urokkelig fast til Svinghjulets Arme, og de skal ved Hjælp af Kontramøtrikker bringes til at skære tæt mod Kistens Munding, hvis Forkant er forsynet med en Staalplade. Knivenes Ryg er gerne noget tilbagebøjet for at give Plads for Foderet, der føres frem under Skæringen. Svinghjulet maa være tilstrækkelig stort, navnlig ved Maskiner til Haandkraft, saa det er i Stand til at udjævne Bevægelsen, og det maa være vel af- balanceret. Det maa gaa i gode Lejer med gode Smøreindretnin- ger. Undertiden anvendes Kuglelejer. Ved Maskiner til Motor- kraft er det af Betydning for nøjagtig Gang og rent Snit, at Hovedakselen har et Leje paa hver Side af Svinghjulet. Enhver Hakkelsemaskine til Heste- eller Motorkraft bør dels være for- synet med en Omstilling, der tillader Ilæggeren under Arbejdet at lade Valserne føre Foderet tilbage (Fig. 227), i Fald han skulde faa en Haand i Maskinen, og dels bør Aabningen imellem den øverste Valse og Kistens Bund være saa stor, at Haanden ikke, naar Valsen fører Foderet tilbage, kommer i Klemme her. Ligeledes maa Hakkelsemaskinen let kunne kobles fra en Hestegang eller Motor, dersom saadanne anvendes. Hak- kelsemaskinens Kraftforbrug og Arbejdsydelse er afhængig af* Maskinens Dimensioner, Hastighed og Hakkelsens Længde. Ha- stigheden ved Haandkraft er 30—50, ved Heste- og Motorkraft 150—200 Omdr. pr. Min. Hakkelsemaskiner med en Bredde af Mundingen af ca. 25 cm kan efter svenske Forsøg ventes at skære 100—250 kg, 25 m/m lang Hakkelse pr. Time med et Kraftforbrug i Tomgang af O,oi—O,os HK, i Arbejde af O,io—0,25 HK, naar der køres 50 Omdrejninger i Minuttet. Større Maski- ner, der drives ved Motorkraft, vil have en Arbejdsevne, der staar i Forhold hertil, om end noget mindre end en Beregning vil give, da de hurtiggaaende Valser glider paa Foderet; deres Kraftforbrug vil hyppigt være 1—2 HK. 25