Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
436
for ikke nøjes rned en Gang at have anskaffet sig denne eller
hin Bog. Naar der foreligger en ny, væsentlig ændret Udgave,
maa denne anskaffes, idet de ældre Udgaver fra dette Tidspunkt
dels er ufyldestgørende, dels ofte ligefrem vildledende.
Talrige Landmænd gør sig skyldige i den grove Fejl, at
bortkaste eller tilintetgøre Bøger. Det er særlig en Mængde Be-
retninger, Kataloger og Smaaskrifter af forskellig Art, som er Gen-
stand for denne Skæbne. Alle saadanne Tryksager bør bevares
paa den nedenfor angivne Maade. Selv om man ikke i Øje-
blikket har Brug for dem, kan de maaske i Fremtiden blive til
Nytte. Det Paaskud, at man ikke har Plads til at huse saadanne
Sager, gælder i Regelen ikke. Skulde man virkelig efterhaanden
faa mere ophobet, end man vil afse Plads til, vil det i Regelen
med Tak blive modtaget ved større Bogsamlinger, f. Eks. ved
Landbohøjskolen, Landbrugsskoler o. 1. St. Ganske utilladeligt er
det f. Eks. ved Flytning eller ved „Hovedrengøring" at tilintet-
gøre Bøger, Blade og Tidsskrifter. Det er overhovedet meget
lidt af Tryksager — bortset fra Aviser og Reklamesedler —, som
man. med god Samvittighed kan tilintetgøre.
Endelig maa det stærkt betones, at en Bogsamling — selv
den mindste — skal holdes i Orden. En Bunke uordnede, mis-
handlede, uindbundne Bøger og Blade er vanskelige at bruge og
mispryder Stedet, hvor de ligger, medens en Samling net ind-
bundne og velordnede Bøger, anbragt i en pæn Reol af passende
Størrelse, altid er let tilgængelig og en Pryd for den Stue, hvor
den findes. At Smaabørn aldrig maa fat i Bøger og Blade, er en
Selvfølge. Det er priseligt at give interesserede Tjenestefolk Lov
til at læse faglige Bøger og Blade; det har de godt af. Men de
maa vænnes til at behandle det laante med Omhu og punktlig
levere det tilbage; det har de ogsaa godt af. Laaner man Bøger
ud af Huset — hvad man som Regel ikke bør gøre —, bør man
altid opskrive Laanerens Navn. Det er nemlig en almindelig
Skik — eller Uskik — at undlade at bringe laante Bøger tilbage.
Har man saa ikke skrevet, hvem der har laant Bogen, er denne
i Regelen tabt, da man som oftest ikke kan huske det, naar der
er gaaet nogen Tid.
Ved hvert Aars Slutning ordnes den sidste Aargang Blade
og Tidsskrifter i Nummerfølge. Savnes der Numre i Aargangen,
kan disse i Regelen faas for en ubetydelig Betaling ved skriftlig
Henvendelse til Redaktionen. Men saadanne manglende Numre
maa altid bestilles ret snart efter Aargangens Slutning, da det
ellers er usikkert, at de kan faas. De afsluttede og komplette
Aargange bør straks sendes til Bogbinder, og sidst indbundne
Aargang sendes med som Prøvebind for at faa dem ens ind-
bundne. Hvad man har af Bøger — ogsaa Skønlitteratur m. m.
—, der trænger til Indbinding, sendes med ved samme Lejlighed.
Man skal helst underrette Bogbinderen om, hvorledes man ønsker
hver Bog indbunden. Indbindingen bør være net og solid, men