Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

38 ene Hjul til det andet. Det er dog kun ret smaa Kræfter der kan være Tale om, da der ellers vil komme alt for stort Tryk og deraf følgende Slid i Aksellejerne, men Bevægelsen er jævn og rolig som ved Rem og Tovværk. Tandhjul kaldes Stjernhjul naar Tænderne sidder i Flugt med Hjulkransens Omkreds og koniske Tandhjul naar Tandkransen har Form som en afstumpet Kegle. Da Kraftoverføringen sker ved at Hjultænderne griber ind i hinanden er det af største Be- tydning at Tænderne passer nøje sammen, saaledes at unødven- dig Stød og Rystelser undgaas og Gnidning mellem Tandfladerne bliver saa lille som muligt. Tænderne bør derfor udføres saa nøjagtig som muligt efter bestemte Former saa at Tandfladerne kommer til at rulle paa hin- anden. En vigtig Betingelse for god Gang er at Afstanden mel- lem de to Akseler er nøjagtig og holdes konstant, da Indgribnin- gen ellers bliver falsk. Det mindste Arbejdstab faas, naar Tæn- derne er fræsede eller i hvert Fald bearbejdet med Mejsel og Fil og naar der er mange Tænder paa Hjulene. Ved Udvekslingsforholdet forstaas Forholdet mellem Tand- antallet paa de 2 Hjul, der er i Indgribning. Jo mere dette For- hold nærmer sig til 1 d. v. s. ligestore Hjul, jo bedre arbejder disse sammen og man bør ikke benytte Hjul med færre end 11 Tænder. Undertiden anvendes i store Hjul Tænder af Træ, der giver en mere lydløs Gang. Dersom Afstanden mellem de to Aksler er staa stor, at man vil faa uforholdsmæssig store Tandhjul eller meget kort Remtræk, kan man anvende Kæde og Kædehjul, der giver en mere elastisk Bevægelse end Tandhjul og fordrer ikke saa nøjagtig Montering. I Forhold til Remme har Kæder den Fordel, at de ikke behøver at være stramme, saa at Friktionen i Lejerne ikke bliver saa stor. Dog maa det erindres, at der ved hvert enkelt Led af Kæden er en Gnidning at overvinde, naar det skal vikles om og af Kæde- hjulet. Krumtapbevægelse. Til at overføre en omdrejende Bevægelse til en frem- og tilbagegaaende eller omvendt benyttes som Regel den saakaldte Krumtapbevægelse. Paa den roterende Aksel sidder en Arm, der bærer en Tap. Til denne Tap fastgøres den ene Ende af en Drivstang, hvis anden Ende er styret saaledes, at den beskriver en retlinet Bane. Dersom den ene af disse Bevægelser er jævn bliver den anden ujævn, og saafremt det er den frem- og tilbage- gaaende Bevægelse der skal overføres til en omdrejende, maa der være et Svinghjul til at føre Krumtappen over de døde Punk- ter, d. v. s. de Punkter hvor Drivstangen og den retlinede Bane er i hinandens Forlængelse. Samtidig vil Svinghjulet søge at udjævne Bevægelsen fordi det forbruger en Del Energi, naar Ha-