De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1906
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: Odense
Sider: 27
UDK: 338(489)dan St.F.
Bind 5.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
S. C HR. KA AR UP
han i en Aarrække har været medvirkende ved mange betydelige Foretagender i
Byen, saavel offentlige som private, og ved sin Intelligens, Energi og hele repræ-
sentative Personlighed har han været en fremtrædende og stout Repræsentant for
sin Stand; med levende Interesse og vaagen Sans har han fulgt Tidens Bevægelser
paa alle Omraader, navnlig ved alt, hvad der vedkom Randers By og har kunnet
have sin Betydning for den, ligesom han ogsaa har været en varm Patriot, selv-
bevidst og mandig i alle Forhold. Som et for ham særdeles karakteristisk Træk
bør nævnes, at han offentlig har udtalt den Fordring, at enhver »Probenreuter«, som
vilde gøre Forretning her i Landet, burde tale Landets Sprog — i Virkeligheden en
saare naturlig Fordring, som vel mange har tænkt, men næppe nogen har fremsat
højt og tydeligt — eller, saaledes som han, virkelig privat har søgt at gennemføre i
sin egen Forretning.
I en lang Aarrække har M. Michaelsen været hollandsk Vicekonsul i Randers,
og ved sin Udtrædelse af Byraadet og Havneudvalget blev han i 1890 udnævnt til
Ridder af Dannebrog.
Efter i 1904 at have fejret sit 50 Aars Jubilæum som Købmand i Randers i en
Alder af 77 Aar, afstod saa M. Michaelsen det følgende Aar Forretningen til sin
mangeaarige Medhjælper, S. Chr. Kaarup.
Søren Christian Kaarup er født i Randers den 11. Maj 1871; han kom efter
sin Konfirmation i Handelslære i liftersommeren 1887 og fik sin første Uddannelse
som Handelsmand i en almindelig blandet Købmandsforretning hos Købmand Peter
Sørensen (W. H. Maks’s Eftf.) i Skousgade, og efter at have udlært her, kom han i
September 1892 i en anden lignende, men noget større Forretning hos Købmand
H. Starck i Østergade, hvor han forblev, indtil han den 1. Maj 1896 tiltraadte Plad-
sen hos Konsul M. Michaelsen.
Den unge paalidelige Handelsmand fik snart her en betroet Stilling, hvori han
saa forblev, indtil han den 1. Januar 1905 overtog Forretningen for egen Regning
under Firma S. Chr. Kaarup, M. Michaelsens Eftf., med Import og Salg af Kul og
Kokes som Hovedartikler, medens der ogsaa fortsattes som tidligere med Salg af
Raajern, Salt og Soda m. m. Men den nye Chef har ikke nøjedes med kun at fort-
sætte med de hidtil førte Artikler, han har ogsaa optaget adskillige nye, og deriblandt
skal kun nævnes raa Texas Olie, som nu finder mere og mere Anvendelse i den
moderne Maskindrift i Industri og Haandværk, saa at det er en Artikel, som i Frem-
tiden tegner til at blive meget stor og faa vidtrækkende Betydning, efterhaanden som
Motordriften indføres i videre og videre Omfang.
Ledet med vaagent Øje for det nye og gode i Forretningslivet og de Krav, som
Tiden og Udviklingen stiller, synes saaledes denne gamle Forretning under den nye
Leder at ville faa en Fremtid, der smukt og værdigt vil komme til at svare til dens
Fortid, og forhaabentlig vil ogsaa de projekterede Forbedringer af Skibsfarten og
Havneforholdene i Randers for denne Forretning faa stor Betydning og skabe Mu-
ligheder for betydelig Udvikling og Fremgang.