De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1906
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: Odense
Sider: 27
UDK: 338(489)dan St.F.
Bind 5.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AKTIESELSKABET
FABRIKKEN „SCANDIA“
Naar Randers gennem Tiderne har været betragtet som en af Jyllands bedste og
betydeligste Købstæder, saa skyldes det vel navnlig dens Handel og Skibsfart,
men tillige, at den ogsaa alle Dage har haft en talrig og dygtig Haandværkerstand,
ligesom den ogsaa til Tider har haft en Del Fabriksvirksomhed, saaledes talrige
Brændevinsbrænderier og Ølbryggerier. Fra gammel Tid har Byen jo været bekendt
for det gode Randers »Burøl«, ligesom senere i endnu højere Grad for sine Hand-
sker, der, som det hedder i en gammel Beskrivelse, »har gjort Randers baade i og
udenfor Landet navnkundig«; endvidere kan nævnes Garverier, Farverier og forskel-
lige andre Virksomheder, som nærmer sig til Fabriksdrift. Men med alt dette maa
det dog indrømmes, at nogen egentlig Fabriksby har Randers aldrig været, og ved
Begyndelsen af forrige Aarhundrede nævner Stadfeldt i sin udførlige Beskrivelse af
Randers kun følgende Fabriks virksomheder der, nemlig en Klædefabrik, der dog
nærmest kun var en Arbejdsanstalt ved Byens Fattiggaard og uden nogen væsentlig
Betydning, et Sukkerraffinaderi, et Garveri, en Kønrøgsfabrik og et Par Tobaksfabrikker,
hvortil der kommer en Del Brænderier, Bryggerier og Farverier.
I den første Halvdel af Aarhundredet synes der heller ikke at have været nogen
Fremgang i Fabriksdriften, men den kom i den sidste Halvdel deraf, og navnlig
henimod Aarhundredets Slutning fremkom der en Del Fabriksvirksomheder af for-
skellig Art.
Som et af de ældste af de derværende industrielle Foretagender maa nævnes
Fabrikken »S can dia«, som vi her skal gøre til Genstand for særlig Omtale; det er
tillige Byens største Fabriksvirksomhed og den største, der nogensinde har været.
Den er anlagt af engelske Ingeniører og skylder Anlæget af den østjydske Hovedbane
sin Tilblivelse.
Det var det engelske Ingeniørfirma Peto, Brassy & Betts, som i Aarene 1861 til
1871 byggede Jernbanerne fra Grænsen til Aalborg, fra Langaa til Holstebro samt
den fyenske Tværbane, og Firmaet overtog dette Arbejde saaledes i Entreprise, at
det ikke alene udførte selve Banelegemet, men ogsaa leverede alt det dertil hørende
rullende Materiel. Til Fabrikationen af dette saavelsom af Sporskifter til Anlæget,
Bygningsarbejdet til Stationer etc. fandt man det fordelagtigst at anlægge en Fabrik
umiddelbart ved Baneanlæget i Stedet for at lade Arbejderne udføre paa et andet
Sted og føre dem dertil i færdig Tilstand, og Randers blev da valgt som det Sted,
der var heldigst beliggende midt i Østjylland og lige for Enden af den midtjydske
Iværbane. Firmaet købte saa en større Ejendom i Byens vestlige Udkant tæt op
til den projekterede Jernbanestation, det var den saakaldte »Hvide Mølle«, som laa