De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

34 S. C. SØRENSEN Ja, saaledes gik det til i Købmandsgaardene her i de gode gamle Dage, men det forandredes Tid efter anden henimod Aarhundredets Slutning, og da gamle Jacob Schou døde i 1893, afbrødes ogsaa her i denne Gaard den gamle Tid og dens Tra- ditioner, idet Virksomheden straks traadte ind i nye, moderne og tidssvarende For- mer. Den blandede Forretning deltes, og den Del deraf, Jern- og Staalforretningen, som vi her særlig skal omtale, overtoges af en ganske ung Handelsmand, Søren Christian Sørensen, som gamle Jacob Schou selv havde oplært til Handelen. Bu- tiken med Kolonialhandelen gik over til en anden. S. C. Sørensen er født den 3. Septbr. 1870 i Randers, hvor han har tilbragt sin Barndomstid, og straks efter Konfirmationen kom han til Handelen og lærte i Jacob Schous Forretning fra 1884 til 1889, hvorefter han endnu forblev der et Par Aar som Kommis. Han havde her faaet særlig Interesse for Jernhandelen og havde allerede da Øje for, hvilke Udviklingsmuligheder Fremtiden vilde have for denne Branche, hvorfor han rejste til Udlandet for nøjere at uddanne sig heri, navnlig i Hamborg og Bjergværksegnene i Mellem- og Vesttyskland. Ved gamle Jacob Schous ret pludselige Død i August 1893 kom han tilbage til Randers, og trods de unge Aar og de forholdsvis smaa Midler, han kunde raade over, fik han af Schous Bo og Arvinger Gaarden til Leje og overtog Jernforretningen med Lagre og alt Tilbehør for egen Regning. Han tog saa fat med ungdommeligt Mod og sejg maalbevidst Energi og har nu i Løbet af faa Aar oparbejdet en moderne Forretning i Jernbranchen af en saadan Størrelse og Omfang, at den er en af de største i Landet. De mange Købmænd, som handlede med Jern sammen med saa meget andet, havde selvfølgelig af denne grove Vare kun mindre Lagre, der fornemmelig bestod af svensk Stangjern til Hjulringe og Hestesko og hvad andet en Landsbysmed ellers kunde forarbejde til Brug for Bønderne, hvortil kom lidt Rundjern og Baandjern, og de solgte det i smaa Partier, idet Bønderne hos deres Købmand selv købte den Smule Jern, de skulde bruge, og saa gik til Landsbysmeden dermed og lod ham forarbejde det for dem. Da dette var Landsbysmedenes meste Arbejde, havde de heller ikke noget stort Forbrug og kunde kun gøre smaa Indkøb af Raamateriale; men saa kom endelig i Løbet af 80erne den Tid, da Anvendelse af Jern og Staal blev mere og mere almindelig, og det skete ret pludselig og med en stadig forøget Fart, saaledes som vi alle har set det og fremdeles ser det Dag for Dag. Overalt, hvor man før anvendte Træ, skal det nu være Jern og Staal. I Land- bruget kasserede man de gammeldags Træredskaber, og alle de moderne Redskaber og Maskiner af enhver Art er nu aldeles overvejende af .Jern og Staal; ligesaa over- alt i Haandværk og Industri, Maskinkraften er taget i Brug, alt skal gaa ved Damp eller Elektricitet, og alt dette har fremkaldt de talrige store Smede- og Maskinværk- steder. Saaledes er det i den sidste Menneskealder gaaet fremad Aar for Aar med Anvendelse af Jern og Staal overalt i det daglige Liv, saa at vi med Sandhed kan sige, at vi nu staar midt i den moderne Jernalder. Under denne Udvikling varede det ikke længe, inden de nævnte smaa Jernlagre hos Købmændene var altfor utilstrækkelige til at tilfredsstille Kunderne, som Dag for Dag forlangte flere og flere nye Ting i snart sagt utallige Kvaliteter, Dimensioner og Faconer, og vilde de følge med Efterspørgslen, saa maatte der anlægges store Lagre. Det var det, den unge S. C. Sørensen havde indset, da han gik i Jacob Schous