De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

RANDERS REBSLAAERI Det var i Aaret 1840, at den unge Rebslaaer, Peter Winther Winge, anlagde det lille beskedne Rebslaaeri, der i Aarenes Løb er vokset op til den store industri- elle Virksomhed, Randers Rebslaaeri, som paa sit Omraade nu er den største i Jylland. P.W. Winge var født i Randers 1817; i 10 Aars Alderen mistede han Forældrene og kom i Huset hos daværende Rebslaaer M. P. Berg i Nørregade, hvor han efter sin Konfirmation lærte Plejefaderens Haandværk. Dette dreves endnu den Gang paa gammeldags Vis, helt primitivt som fra de ældste Tider. Rebslaaeren var for det meste Smaahaandværker, som selv sled i det med nogle faa Medhjælpere, og Stedet, hvor Virksomheden foregik, var den saakaldte »Reber- bane«, der som Regel laa udenfor Byen og strakte sig langs et Dige, et Hegn eller en Skovkant, hvor der var Sol og Læ for Vind og Vejr. Ved den ene Ende var der opført et beskedent lille Hus eller endog kun et ret tarveligt Skur »Spindeboden«, hvor Materialer og Redskaber opbevaredes, og hvor Hjulet havde sin Plads. Dette Hjul drejedes gerne af en halvvoksen Dreng eller ofte af en lidt defekt Person med nogenlunde Kræfter; thi dette Arbejde fordrede ikke megen Omtanke, kun nogen fysisk Kraft, som helst maatte være saa billig som muligt. — Med Hampen viklet omkring Livet gik saa Rebslaaeren og pillede Taverne, Hampetrævlerne, ud med Fingrene, stadig i en jævn Baglænsgang, hvorefter Hjulets Fart saa nogenlunde maatte afpasses, og stadig udad mod Banens anden Ende, — saa forfra igen, atter og atter, tilbage og frem, Dag ud og Dag ind, saavidt Vejret tillod det; men vort urolige og ublide Vejrlig lagde mange Hindringer i Vejen, saa Arbejdet ofte maatte standses, naar der var mest at bestille, og man nødigst vilde sinkes. Dog saaledes var nu Arbejdsmethoden, og saadan gik det den Gang. Da den unge P. W. Winge i en Alder af 23 Aar fik Borgerskab og begyndte som vel udlært Rebslaaer, der havde vist sin Duelighed og var optagen i Randers Reb- slaaerlaug, saa anlagde han efter Datidens Mønster en lignende Reberbane som oven- for skildret. Det var Nord for Byen oppe paa Klintebjerg langs med Hobro Landevej, hvor han under sit Arbejde havde en herlig, stor og vid Udsigt over Byen og Gu- denaadalen, og det kan næppe fejle, at den unge, raske Haandværker ogsaa har haft Øje for den, ligesom det snart viste sig, at han havde et klart Blik og et videre Syn for sin Forretning end de fleste af hans Standsfæller paa den lid. Hans Maal var højere end det sædvanlige — der skulde arbejdes fremad — dertil var han udholdende og energisk, og ved Flid og Dygtighed kom snart Fremgangen, saa han kunde følge sin Lyst til Udvidelse og Forbedring af Virksomheden. Forret- ningen voksede Aar for Aar, og i 1857 kunde han saa flytte fra den lille Reberbane deroppe paa den høje Bakke og ned i den lune Slotseng tæt Syd for Byen langs Fjorden, livor han havde anlagt en lang, solidt og smukt overbygget Reberbane med Hestegang, hvilket da var et meget stort Fremskridt. Hestekraften blev nu den vig- tigste Drivkraft og brugtes navnlig til Forarbejdning af Tovværk, medens Manden ved Hjulet fremdeles stod og drejede rundt ved Forfærdigelsen af Garn og Reb. Produktionen af Skibstovværk voksede derefter stærkt og optog en stadig større Del af Arbejdet, saa Forretningen gik mere og mere fremad og naaede op til at