De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

C. MÆRSK-ANDERSEN Denne store og ansete Forretning, hvis velsignelsesrige Virksomhed strækker sig over hele Landet og bringer Hjælp og Lindring til Tusinder, har opnaaet et ret enestaaende Omfang og Betydning, og da et stort Antal Svage og Lidende fra alle Egne af Landet har søgt Hjælp her, saa den er vel kendt, vil det være til- strækkeligt at omtale den og dens Indehaver i korte Træk. Dens egentlige Grund- lægger er den senere saa be- kendte Bandagist J. C. Lau- ritzen. Oprindelig Lands- bybarn blev han Haand- værker, Filehugger, og etab- lerede sig 1860 som Banda- gist i Randers. Det var hans Menneskekærlighed og Hu- manitetsfølelse, der lige- som tilfældig gjorde ham til Bandagist. Han saa paa Gaden en lemlæstet Stak- kel; det gjorde ham ondt, og han faldt paa den Tanke, C. MÆRSK-ANDERSEN at der maatte kunne gøres noget for at hjælpe ham. Han lod det ikke blive ved Tanken; men vel begavet og snild som han var, for- søgte han straks at reali- sere den, og det lykkedes ham saa godt, at han gik videre, og med sejg Energi og Interesse, baaren af Med- følelse med de Lidende, lykkedes det ham i Aare- nes Løb at vinde Anseelse som Bandagist og bringe værdifuld Hjælp til mange syge og svage Stakler, end- skønt han ikke havde faaet nogen faglig Uddannelse og derved ofte maatte føle Omraadet for sin Virksomhed begrænset. Han blev hædret med Dannebrogskorset og døde 1888. Men hvad han ikke naaede, det lykkedes for hans Eftermand, den nuværende Indehaver af Forretningen, C. Mærsk-Andersen, som fra sin første Ungdom just har faaet en særdeles omhyggelig og grundig Uddannelse paa dette specielle Omraade. Christen Mærsk-Andersen er født i Randers den 21. Maj 1866 og kom straks efter Konfirmationen, før han endnu var fyldt 14 Aar, i Lære hos sin Onkel, Ban- dagist J. C. Lauritzen, under hvis Vejledning han straks viste, at han med en levende Interesse for Faget forenede gode Evner og Snille, ligesom han efter udstaaet Lære- tid var besjælet af en levende Trang og Lyst til at fortsætte sin Uddannelse. Han gik derfor straks i 1885 paa en længere Udenlandsrejse til Tyskland, Frankrig og Belgien for at tilegne sig, hvad der var at se og lære i Faget, ligesom han ogsaa senere to Gange har erholdt Rejsestipendium af Indenrigsministeriet til Studieophold i Udlandet.