Kontrol Med Erhvervslivet

10 ikke er Tilfældet, idet Erhvervene ikke har haft moralsk Ryg- rad nok til at modstaa Fristelsen til at beregne sig ubillige Fortjenester paa det øvrige Samfunds Bekostning? Hvis Hr. Foss er af den første Anskuelse — at Erhver- vene har løst deres Opgave i almen Interesse — ja saa er jeg ikke enig med ham. Thi Opgaven er ikke løst i almen Inte- resse, naar et lille Mindretal i Befolkningen uden at yde et større Arbejde end før, rnangedobler sin Indtægt paa det øv- rige Samfunds Bekostning. Men mener Hr. Foss ikke, at Opgaven er løst i almen Interesse, saa forekommer det mig klart, at han maa ind- rømme, at den fornødne Kontrol har manglet. Og er dette Tilfældet, saa gælder det altsaa nu blot at enes om, hvorledes en saadan Kontrol skal ordnes. Det vigtigste Krav, som bør stilles til denne Kontrol, er, at den bliver offentlig. Naar de selvstændige Erhvervsdrivende gaar ind paa den Betragtning, at de skal arbejde i almen Interesse, saa maa de opgive den hidtidige Opfattelse, at det ikke kommer Samfundet ved, hvilke Godtgørelser de beregner sig for de Tjenester, som de yder Samfundet. Arbejderne paa den ene Side og Forbrugerne paa den anden Side maa have et retmæssigt Krav paa at faa fuld Besked. Skal der skabes gensidig Tillid, maa aaben Ærlighed være den første Betin- gelse. Kontrollen maa være en dobbelt, nemlig dels en Kontrol med Produktionspriserne, dels en Kontrol med Handelsavan- cerne. For Produktionens Vedkommende maatte Kontrollen i første Linje føres af Arbejderne selv gennem Kontroludvalg paa hvert Arbejdssted. Den Grundregel, som maatte slaas fast, skulde da være den, at enhver Arbejder, der er beskæf- tiget i Produktionsforetagender af en vis Størrelse, har Krav paa gennem dertil nedsatte Kontroludvalg at blive sat i Kund- skab om det økonomiske Resultat af den Virksomhed, i hvilken han er beskæftiget. Disse økonomiske Resultater skulde da for Fremtiden danne Grundlaget for Forhandlinger mellem Fagforeninger og Arbejds- givere om Fastsættelsen af Lønningerne.