Kontrol Med Erhvervslivet
Forfatter: Jak. Kr. Lindberg
År: 1919
Forlag: A. Rasmussens Bogtrykkeri
Sted: Ringkøbing
Sider: 24
UDK: 338.98
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Beløb maatte der optages et Statslaan, og hvis dette skulde •
forrentes f. Eks. med 5 pCt., vilde den aarlige Renteudgift
blive ca. 31/z Mill. Kr.
Produktionen er 100 Mill, kg Sukker. Altsaa maa Staten
beregne sig 31/s Øre pr. kg til Forrentning af Kapitalen. Men
man vilde næppe slippe hermed, thi Staten vilde antagelig
faa en dyrere Drift. Efter mit Skøn er D. d. S. i teknisk
Henseende fortrinligt ledet; men hvis denne Ledelse blev
erstattet med et Embedsmaskineri af samme Art som f. Eks.
Statsbanernes, vilde Driften i det lange Løb næppe blive
holdt paa samme høje Standpunkt som nu.
I de sidste 10 Aar har Selskabet betalt et Aktieudbytte,
som ligger mellem 17 og 25 pCt. Hvor stort er nu for Tiden
det Tillæg til Sukkerprisen, som udredes, for at Aktionærerne
kan opnaa dette store Udbytte? I de senere Aar har Udbyt-
tet af Den overordentlige Kommission været begrænset til
18 pCt. Beregnet pr. kg Sukker er det 4 Øre. Ovenfor fandt
jeg 3Va Øre som Statens eventuelle Renteudgift. Jeg skulde
tage meget fejl, om ikke denne halve Øre i det lange Løb
vilde gaa tabt ved dyrere Drift.
Men der er en anden Vej at gaa — Prisreguleringens Vej.
Faktisk har Sukker i de senere Aar været prisreguleret, gan-
ske vist ikke i Detailhandel, men kun i Henhold til Aftaler
mellem D. d. S. og Den overordentlige Kommission. Som
allerede nævnt har Grundlaget for disse Aftaler været, at Ud-
byttet til Aktionærerne ikke maattet overstige 18 pCt. Fak-
tisk har dog det opnaaede Nettooverskud formentlig tilladt
at give et betydeligt større Udbytte, og dette Forhold har
som bekendt fremkaldt et stærkt Krav om Udstedelse af Fri-
aktier. Det har kostet ledende Banker den største Anstreng-
else at hindre et saadant Slag i Ansigtet paa den offentlge
Mening, Men denne Optræden fra Bankernes Side skyldes
næppe et virkeligt Ønske om at nægte Udstedelse af Fri-
aktier, men snarere, at man finder Tidspunktet ubelejligt.
Ved at gaa Prisreguleringens Vej, opnaas en virkelig For-
del for Forbrugerne, medens Statens Overtagelse til de nu-
værende Kurser, som ovenfor paavist, faktisk ingen Fordel