Kontrol Med Erhvervslivet

Forfatter: Jak. Kr. Lindberg

År: 1919

Forlag: A. Rasmussens Bogtrykkeri

Sted: Ringkøbing

Sider: 24

UDK: 338.98

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
13 Beløb maatte der optages et Statslaan, og hvis dette skulde • forrentes f. Eks. med 5 pCt., vilde den aarlige Renteudgift blive ca. 31/z Mill. Kr. Produktionen er 100 Mill, kg Sukker. Altsaa maa Staten beregne sig 31/s Øre pr. kg til Forrentning af Kapitalen. Men man vilde næppe slippe hermed, thi Staten vilde antagelig faa en dyrere Drift. Efter mit Skøn er D. d. S. i teknisk Henseende fortrinligt ledet; men hvis denne Ledelse blev erstattet med et Embedsmaskineri af samme Art som f. Eks. Statsbanernes, vilde Driften i det lange Løb næppe blive holdt paa samme høje Standpunkt som nu. I de sidste 10 Aar har Selskabet betalt et Aktieudbytte, som ligger mellem 17 og 25 pCt. Hvor stort er nu for Tiden det Tillæg til Sukkerprisen, som udredes, for at Aktionærerne kan opnaa dette store Udbytte? I de senere Aar har Udbyt- tet af Den overordentlige Kommission været begrænset til 18 pCt. Beregnet pr. kg Sukker er det 4 Øre. Ovenfor fandt jeg 3Va Øre som Statens eventuelle Renteudgift. Jeg skulde tage meget fejl, om ikke denne halve Øre i det lange Løb vilde gaa tabt ved dyrere Drift. Men der er en anden Vej at gaa — Prisreguleringens Vej. Faktisk har Sukker i de senere Aar været prisreguleret, gan- ske vist ikke i Detailhandel, men kun i Henhold til Aftaler mellem D. d. S. og Den overordentlige Kommission. Som allerede nævnt har Grundlaget for disse Aftaler været, at Ud- byttet til Aktionærerne ikke maattet overstige 18 pCt. Fak- tisk har dog det opnaaede Nettooverskud formentlig tilladt at give et betydeligt større Udbytte, og dette Forhold har som bekendt fremkaldt et stærkt Krav om Udstedelse af Fri- aktier. Det har kostet ledende Banker den største Anstreng- else at hindre et saadant Slag i Ansigtet paa den offentlge Mening, Men denne Optræden fra Bankernes Side skyldes næppe et virkeligt Ønske om at nægte Udstedelse af Fri- aktier, men snarere, at man finder Tidspunktet ubelejligt. Ved at gaa Prisreguleringens Vej, opnaas en virkelig For- del for Forbrugerne, medens Statens Overtagelse til de nu- værende Kurser, som ovenfor paavist, faktisk ingen Fordel