Kontrol Med Erhvervslivet
Forfatter: Jak. Kr. Lindberg
År: 1919
Forlag: A. Rasmussens Bogtrykkeri
Sted: Ringkøbing
Sider: 24
UDK: 338.98
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
som Kapitalisterne hidtil har været ene om at spille — Rol-
len som Udbyttere af Forbrugerne.
Hermed vil jeg ikke have sagt, at den ene Fagforening
smaaligt skal misunde den anden Fagforening, at den har op-
naaet 5 eller 10 Kr. mere pr. Uge. Det vil være ganske nød-
vendigt, at der paa dette Omraade indrømmes en ganske be-
tydelig Bevægelsesfrihed, thi det gælder om, at de Industrier,
som kan bære en høj Arbejdsløn, faar Lov til at drage Ar-
bejdskraft til sig, og dette sker jo netop derved, at Lønnen
(i alle Tilfælde for en Tid) er højere. Jeg tror fremfor alt
ikke, man paa dette Omraade maa komme ind paa en al-
mindelig Statsregulering af Lønnen; det vilde betyde Stilstand
i Erhvervslivets sunde Udvikling. Men dette udelukker ikke,
at Staten fastsætter Minimallønninger i saadanne Fag (f. Eks.
indenfor Hjemmeindustrien), hvor Organisationen faktisk ikke
er stærk nok til selv at gennemføre taalelige Forhold.
Sæt nu man kom til det Resultat, at en Lønforhøjelse
paa 25 Kr. for Sukkerarbejderne var for meget, hvilket vil
sige, at Lønnen vil blive urimelig høj i Forhold til, hvad der
kan opnaas i andre Fag. Ja, saa træffer Staten ganske sim-
pelt Bestemmelse om, at Sukkerpriserne nedsættes. Vedtages
en Nedsættelse paa f. Eks. 1 Øre, saa betyder det, at Sukker-
arbejderne maa nøjes med en Lønforhøjelse paa 15 Kr. i
Stedet for 25 Kr.
Indenfor den enkelte Industri vil det vise sig, at de for-
skellige Foretagender giver et ret forskelligt Udbytte. Natur-
ligvis vil Fagforeningernes Lønkrav blive stillet efter det Ud-
bytte, som de bedste Foretagender giver, og dette vil da
medføre, at de daarligste Foretagender maa standse. Ad
denne Vej fremmes den Udvikling, som jo allerede nu er
godt i Gang, at Produktionen koncentreres i de mest moderne
og bedst ledede Bedrifter. Endvidere fremskyndes det Tids-
punkt, da den enkelte Industri føler sig som et Hele, saa-
ledes at det samlede Udbytte fordeles til alle Bedrifter i In-
dustrien. Naar dette Punkt er naaet, kan Samfundet — hvis
man maatte finde det hensigtsmæssigt — udløse den private
Kapital af det paagældende Erhverv.