Kontrol Med Erhvervslivet
Forfatter: Jak. Kr. Lindberg
År: 1919
Forlag: A. Rasmussens Bogtrykkeri
Sted: Ringkøbing
Sider: 24
UDK: 338.98
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
Det er en Selvfølge, at der ikke efter Krigen kan regnes
med et saadant Nettooverskud, med mindre det lykkes at
udelukke enhver Konkurrence indenfor Skotøjsindustrien.
Om Bestræbelserne i denne Retning vil lykkes, er endnu et
aabent Spørgsmaal.
I 1918 gik A/S De forenede Skotøjsfabrikker sammen
med A/S Hertz og A/S Jacob op i A/S Ballin-Hertz, hvis
Aktiekapital blev 27 Mill. Kr. Hvis 13 Mill, heraf antages at
skulle forrentes af Skotøjsfabrikkerne, og idet Produktionen
anslaas til ca. 1,3 Mill. Par, vil det ses, at det Udbytte paa
18 pCt, som er udbetalt for 1918, betyder Kr. 1,80 pr. Par
Fodtøj.
Under Forudsætning af, at Selskabet for Skotøjsafdelin-
gens Vedkommende ikke arbejder med mere fremmed Kapi-
tal end et Beløb, der svarer til Grund og Bygninger, vilde
en Aktiekapital paa 13 Mill. Kr. være passende, saa længe
Priserne er de samme som i 1917. Kapitalen svarer da til
10 Kr. pr. Par produceret Fodtøj, hvilket ganske stemmer
med det foran (under Punkt 8) fundne Tal. Men hvis For-
rentningen af denne Kapital skal bringes ned paa samme
Niveau som før Krigen, bliver Resultatet ganske vist, at Ak-
tionærerne maa nøjes med 6 å 7 pCt. i Stedet for med 18
pCt. Og efterhaanden som Prisniveauet synker, maa endvi-
dere Aktiekapitalen bringes ned i tilsvarende Grad.
Rederiernes Krigsfortjeneste.
Sluttelig skal jeg meddele nogle Beregninger vedrørende
Rederiernes Indtægter i 1915 og 1916. Tallene har Interesse
til Belysning af de Lønkrav, som i den seneste Tid er stillet
fra Sømændenes, Fyrbødernes og Havnearbejdernes Side. Der
er skrevet mange smukke Ord i Pressen om de store Ofre,
som Rederierne maatte bringe for at tilfredsstille disse Krav,
og det er ogsaa blevet fremhævet, at Rederne alene natur-
ligvis ikke kunde bære disse tunge Ofre, hvorfor den uund-
gaaelige Følge maatte blive en Forhøjelse af Fragterne. Det
kan da være gavnligt at forsøge at opstille en Beregning
over Hyrens Betydning dels for Bruttofragten, dels for Rede-
riernes Nettofortjeneste.
Beregningen omfatter kun Skibe over 500 R T N og kan
naturligvis kun give en omtrentlig Forestilling om de virke-
lige Forhold, idet der for adskillige Selskabers Vedkommende
ikke foreligger fuldstændige Oplysninger for Offentligheden.