Kontrol Med Erhvervslivet

Kravet om Socialisering af Erhvervslivet eller dog i det mindste om Kontrol med Erhvervslivet staar i dette Øjeblik paa Dagsordenen overalt i Verden. De Begivenheder, som har bevirket, at dette Krav netop nu fremtræder med saa stor Styrke, er kendt af alle. I fire lange Aar har Verdenskrigen raset, og nu da Fre- den sluttes, nu da det begynder at blive muligt for Folkene selv at tale sammen uden Diplomaterne som Mellemled __ ja nu vokser der frem en almindelig Følelse af at være ble- ven ført bag Lyset. Og samtidig gaar det op for det arbej- dende Folk, at et lille Mindretal gennem skamløs Krigsaager har beriget sig paa Samfundets Bekostning. Man staar i alle Lande overfor revolutionære Bevægelser. Og tør man egentlig tro, at vi her i Danmark er anderledes stillet? Enhver, der kan høre og se, hvad der foregaar, ikke alene i Arbejderklassen i snævrere Forstand, men ogsaa i hele den store Stand af Funktionærer — hvad enten de nu er i pri- vat eller i offentlig Tjeneste — maa være klar over, at ogsaa vi staar paa Grænsen af Uroligheder, som kan blive skæbne- svangre for vort økonomiske Liv. Vi har set Varslerne i Bagerstrejken, Byggearbejdernes Strejke og nu sidst i Havnearbejdernes Strejke. Hvorledes gaar det da til, at der her i Danmark — hvor dog ingen i disse Krigsaar har lidt Sult — overhovedet kan fremkomme Bevægelser af den Art? Forklaringen er den, at Regeringen vel har været i Stand til at sørge for, at ingen i dette Land kom til at lide ligefrem Nød, men den har ikke kunnet hindre, at et lille Mindretal har tjent Millioner paa den øvrige Befolknings Forarmelse. Det er fra Krigsaageren, at Uroen stammer.