Hvad Vil Du Være?
Ungdommens Valg Af Borgerligt Erhverv

108 gernes Bistand ved dem var oprindelig en human Foranstaltning, hvorfor Honorarerne ogsaa blev sat ret lavt. Men Sygekassevæsenet har faget en Udvikling, som ingen, hverken Lægerne eller Publikum, den Gang kunde forudse. Det er nu saaledes, at den allerstørste Part af det mindre bemidlede Publikum er indmeldt i Sygekasser. Efter en Del Forhandlinger er man nu kommet op paa et passende Honorar. Der er to Slags Sygekasser; paa Landet og i Provinsen har de som Regel frit Lægevalg, og Lægen faar enten et fast aarligt Honorar eller Betaling for hvert Patientbesøg, i København er de fleste Sygekasser lukkede, det vil sige, at hver Sygekasse har engageret bestemte Læger til af behandle Medlemmerne, og Lægen lønnes da med et fast aarligt Honorar for hvert Medlem. Dette førte til, at Sygekassepraksis’en truede med at komme paa ret faa Hænder. Nu er det ved Lægeforeningens Mellemkomst ordnet saaledes, at fremtidig ansatte Sygekasselæger kun maa have et vist Antal Medlemmer, hvorved flere Læger faar Del i denne Praksis. Der er gjort Bestræbelser for at faa frit Lægevalg indført i København. Tilgangen af Læger er for Øjeblikket normal, der er Plads til de Læger, som findes. Økonomisk set er Forholdene maaske bedre ude paa Landet, hvor mange Læger sidder i en god Praksis. Her i København er den almindelige Huslægepraksis mindre udbredt end tidligere; største Delen af Lægevirksom- heden falder paa Sygekasselægerne, og en væsentlig Del af den øvrige er paa Specialisternes Hænder. Uden Rygstød i Sygekasser er det vanskeligt for yngre Læger at skaffe sig Praksis her i Byen. Ogsaa i de større Provinsbyer findes der nu mange Specialister. Ved Specialistpraksis er der det at bemærke, at den for det første er bedre betalt end den almindelige Praksis, og endvidere har den andre Fordele, saa- som at Lægen ofte kan begrænse sin Arbejdstid og for en stor Del udfører sit Arbejde i Hjemmet eller paa sit Kontor. Dette frister selvfølgelig til at blive Specialist, og heri ligger bl. a. en Fare for, at enkelte mindre samvittighedsfulde Læger kalder sig Specialister uden at have gennemgaaet en dertil svarende Uddannelse. Lægeforeningen har nu søgt at ordne disse Forhold, idet den for de af dens Medlemmer, der vil praktisere som Specialister, fastsætter en vis Norm for Uddannelse, før de faar Lov til at reklamere sig som Specialister. Det maa iøvrigt siges, at Lægegerningen nogenlunde giver sin Udøver en Indtægt, der i Gennemsnit danner et Ækvivalent for Arbejdet. Derved maa man dog tage i Betragtning, at Uddannelsen er lang og Arbejdet opslidende. Dødeligheden blandt Lægerne er procentvis stor. Nogle dør i en ung Alder af Infektionssygdomme, andre naar ikke højt op i Alderdommen paa Grund af for stærkt Slid; de dør af Aareforkalkninger og Hjertesygdomme. En Læge er færdig, saasnart hans fysiske Kraft er nedsat, og han har kun sin egen per- sonlige Arbejdsevne at stole paa; han kan ikke som i saa mange andre Erhverv arbejde ved Medhjælpere. Gennemsnitlig kan en Læge kun gøre Regning paa at tjene Penge i tredive Aar. Uddannelse i Udlandet finder som Regel kun Sted for Specialisters Ved-