Om Arbejderspørgsmaalet
Fenilletoner. Særskilt Aftryk af "Folkets Avis"

11 sammen, yde saa store Bidrag til Hjælpeløsheden, at de vilde være mere end tilstrækkelige til at sikre ham selv mod Sygdom og Alderdom, hvis de blev samlede og forrentede for hans Regning — men ikke en Gang Fattighjælpens varmeste Venner kan lukke Øjnene for, at jo flere Nød- lidende den bringer Gaver, jo flere vil der række Haanden, ud efter Hjælp. De rationelle Almuevenner stifter Sparekasser, Alder- domsforsikringer, Sygekasser, Husholdningsforeninger, Ar- bejderbanker, Laaneanstalter, Understottelsesforeninger, Bygge- foreninger osv. — det er altsammen hæderlige og forstan- dige Bestræbelser, som kan bidrage mere til at forbedre Ar- bejdernes Kaar end den for silde kommende, ydmygende, skovende og svækkende Fattighjælp, men der er to Hindrin- ger, som standser deres Fremme. Den ene: Mangel paa Wvne, den anden Mangel paa Villie hos Arbejderen. Mod den sidste Mangel er det vanskeligt at finde Raad, ti man kan vel lede, lokke og true en Beslutning frem, men ingen tænkelig Magt kan bringe et Menneske, endsige en hel Stand til at ville. Selv det bedste Middel til at opmuntre og tilskynde Arbejderne til Selvhjælp: Oplysning og Dannelse, flaar ikke tit; med dem folger der nemlig forøgede Krav til Livet, og hvor de ikke er i Stand til at bringe forøget IEvne til at tilfredsstille disse, vil de derfor endogsaa let bringe for- øgede Savn. Den forøgede Mvne, det forøgede Erhverv — det er Hovedsagen! Hvor Arbejderens Fortjeneste gaar lige „fra Haanden og i Munden", er der ikke Haab om, at han skal ville gøre Besparelser, der vil paalægge ham store Savn og kun bringe ham smaa Fordele. Forst naar han tydelig ser, at han kan erhverve sig den lille Kapital, der behoves for at