Om Arbejderspørgsmaalet
Fenilletoner. Særskilt Aftryk af "Folkets Avis"

hver, altsaa fortjener Værkstedet daglig 3 Rd. Men hun er ikke Socialist, og derfor deler hun ikke Fortjenesten lige med de Andre. Hun er Kapitalist og Kapitalen vil vokse. Hun betragter det som overordenlig humant, naar hun foruden den sædvanlige Dagløn staffer sine tidligere Kamme- rater en kortere Arbejdstid og en langt nemmere Lejlighed end hun selv har hast til ved Overarbejde at fortjene 8 ß mere hver Dag. „Lægger I dem til Side, saaledes som jeg gjorde, saa vil I hurtigere end jeg komme lige saa vidt", siger hun. Men det gør ingen af dem, ti de finder Arbejdstiden mere end lang nok og er aldeles enige om, at Lønnen næppe nok slaar til. Nu fortjener hun alene 2 Rd. om Dagen, mens begge de andre maa nsjes med 1 Rd. Regner vi blot 300 Arbejdsdage i et Aar og tænker os Arbejdet og Lønnen lige delt, saa tager hun altsaa 300 Rd. i Rente af en Kapital paa 100 Rd. Det er jo Aager! Det er Blodpenge! Det er 300 pCt. i Stedet for de hæderlige 5 pCt. Endnu førend Aaret er til Ende, har hun fire Symaskiner, og nu er hendes Indtægter fordoblede. Hun betaler nu en flink Dameskrædderske for at forestaa Arbejdet — det er en meget dygtigere Arbejderfke end hun selv er, men hun er ikke Kapitalist, og derfor er der heller ikke Tale om nogen Jndtægtsdeling. Efter Stedets Pris betaler hun hende den hojeste Lsn, men den er jo en Bagatel imod hendes egen Part. Forretningen udvides bestandig, hun kan snart sætte et Udsalg i Forbindelse med Værkstedet, og derved vokser Kapitalen med forøget Fart. Længe forend hun endnu bliver til Aars, har hun ophort med selv at arbejde. Hun indstrænker sig til at „se til og tage Penge ind", som Kapitalisterne plejer. De to fordnms Kammerater er derimod ikke komne et Skridt udenfor Proletariatet, de er endnu, som de siger: „egenlige Arbejder- sker". De har opslidt deres bedste Tid i hendes Tjeneste.