Om Arbejderspørgsmaalet
Fenilletoner. Særskilt Aftryk af "Folkets Avis"

2 De stakkels Husmænd og Indsiddere og Tjenestekarle har det flet ikke godt hos os, det vilde være Synd at sige Andet! De maa slide haardt for Foden, og om de flider aldrig saa haardt, er der næsten ingen Mulighed for, at de ved Arbejdet kan tjene sig op til Ejendomsmænd. Hvilken oprsrende Forflel er der ikke paa vore Arbejds- trælles og vore Arbejdsherrers Stilling! Det behover jeg ikke at udmale. Enhver Arbejder kan selv gore det: „Det er ingen Kunst!" — Kunsten er kun at undgaa flige Sammenligninger eller at gøre dem uden Misundelse. Et af de bedste Hjælpemidler til dette Kunststykke er det: at foretage andre nærmere liggende Sammenligninger, at sammenligne vore Arbejderes Forhold med dem, hvor- under Arbejdets Mcend lever i andre Lande, og har levet i andre Tider! Vi kan spørge os for hos de Kyndige, hvorledes Ar- bejderne var stillede i de ældste Tider hos de ypperste Folkeslag. De vil svare os, at man den Gang kaldte dem Trælle og kobte, solgte, pryglede og flugtede dem ligesom andre Kreaturer. De vil fortælle os saadanne Smaatræk, som: at de for deres Fædrelandskærlighed og Tapperhed saa bersmte Spartanere af og til, naar deres Arbejderbefolkning, Heloterne, formerede sig for stærkt, lod deres mandlige Ungdom ove sig i Vaabendaad ved at overfalde og ned- hugge de Vaabenlose, naar de vendte hjem fra Arbejdet — at de hsjt oplyste Athenere, der endogsaa vare fuldt saa dannede som vore Landsmænd, gjorde saa stor Forflel paa Ejendomsherre og Arbejdstrcel, at naar to Herrer kom i Proces sammen, saa tillod Lovene den ene til Sagens Oplysning at lade hvilken som helst af den andens Hus- trætte (Hovmester, Informator, Kok, Kammertjener osv.)