Officiel Beretning om Danmarks Deltagelse i Verdenudstillingen i Paris 1900
År: 1902
Sider: 213
UDK: 061.4(100) Paris
Exposition universelle internationale de 1900
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
Uden om den var anbragt de smukke Træskærerarbeider fra Island
samt en Del kirkelige Gjenstande. Længere tilvenstre en skjøn
Samling af Kvindedragter, Smykker o. s. v., og længst tilvenstre
dannedes Afslutningen af en stor Samling Landboredskaber.
Nogle af Klein udførte Modeller af Huse, Gaarde, Heste o. s. v.
dannede en Række foran det Hele.
Den 14. April var den store Aabningsdag for hele Udstillin-
gen. I Trocadéros danske Afdeling var Alt i Orden; men vi vare
ogsaa den eneste Gruppe i hele Koloniafdelingen (i og foran Troca-
déro), som var færdig. Medens man længe tømrede og hamrede i
Nabolaget, vaiede Dannebrog paa vor Gruppe i Trocadéro. Den
blev strax meget stærkt besøgt hele Dagen igjennem til Trods for
sin noget afsides Beliggenhed. Konebaaden og Flaget udenfor hen-
ledede paa passende Maade Opmærksomheden paa os.
Den 2. Maj havde Komiteen indbudt Medlemmer af det geogra-
fiske Selskab i Paris foruden en Del andre Honoratiores samt Pressen
til at tage Udstillingen i Øiesyn.
I den Tid, Udstillingen var aaben, var der stadig stærk Til-
strømning til den, og der kan næppe være Tvivl om, at National-
museets Udstilling paa en heldig Maade har henledet Opmærksom-
heden paa vore fjernere Landsdele.
Naar dette smukke Resultat er naaet, skyldes det i første
Linie den Redebonhed, hvormed Udstillingstanken blev modtaget
overalt, og den Støtte, vi have faaet fra de paagjældende Lande og
de Institutioner og Personer, som vare knyttede til dem. Vi slutte
da denne vor Redegjørelse med en varm Tak til alle dem, der stode
os bi. Det vil glæde dem Alle at erfare, at Størsteparten af disse
smukke Samlinger, takket være Rigsdagens Imødekommenhed, frem-
tidigt ville udgjøre en Del af Nationalmuseet.
løvrigt henvises til den af Kaptain Daniel Bruun affattede og
af Komiteen udgivne særlige Beretning: »Færøerne — Island — Grøn-
land paa Verdensudstillingen i Paris 1900«.