Bolig og Hjem
Strejtog gennem det København som bør Forsvinde

8 dige, men ogsaa sløve ved at leve Dag ud og Dag ind i saadanne Forhold. Vinduerne mangler ofte Ruder, Glasset er erstattet med Klude. Adskillige Vinduer kan slet ikke aabnes — hvad der bidrager til at gøre Stan- ken fra Kloak og Vadsk endnu værre. Det hele gør et lurvet, forfaldent og trist Indtryk, Og i disse Forhold vokser Børnene op — de Børn, der skal være med til at danne den kommende Slægt. III. Om Børnene fra det mørke København kunde der skrives bindstærke Værker — og endda vilde Æmnet ikke være udtømt. Det er en Sag, som vi Kvinder i særlig Gradl har Lejlighed til at beskæftige os med. Enihver der kender lidt til Værgeraadets Forhandlinger, har haft rig Lejlig- hed til at se, hvilken Indflydelse de daarlige Hjem har paa Børnene. Og dog fristes man tidt til at udbryde: det er i Grun- den mærkeligt, at det ikke langt oftere gaar mere galt end det faktisk gør. Det er forbavsende at se, hvorle- des disse Børn — dier en stor Del af Døgnet er overladt til dem selv — alligevel forstaar at bjærge sig og tage Tilværelsens trange Kaar med godt Humør, Naa, det er jo heller ikke uden Grund, at der tales og vist navnlig synges saa meget om Københavner-Hu- møret. Her i Fattiggadlerne er det en Nødvendighed, Ellers vilde den graa, triste Tilværelse blive alfor uudholdelig Jeg gav mig en Dag i Snak medi en lille Mælkedreng, som boede i et af de allerusleste Huse i Prinsensgade- Kvarteret. Efter hans Størrelse at dømme vilde jeg an- tage, at han var 10 Aar — men den unge Herre hæv- dede bestemt, at han var fyldt de 13, Kasketten sad nok saa kækt paa Snur, og den blaa Bluse diaskede flot om hans smalle Ryg. Denne raske Gut tjente 7 Kroner om Ugen til Hjælp til Familien, Faderen var nemlig »ar- bejdsløs« — et Tilfælde, der ikke er helt ualmindeligt i Kvarteret.