Bolig og Hjem
Strejtog gennem det København som bør Forsvinde

 10 et Skænderi, og under det sagde en Purk paa 5 Aar til sin mindre Broder: — Hvis a' d'utte flytter daj, ska' je' knuse Panne- skallen paa daj!.... Man kan sagtens smile ad den Slags Ytringer, Men der ligger alligevel en Raahed bag derved, som forfær- der, Hvor har Børnene lært saadanne Ord? I Hjemmet eller paa Gaden. Og hvem garanterer for, at denne Fyr ikke en skøn Dag gør Alvor af sin Trudsel og virke- lig tilføjer en eller anden et farligt Saar? Spørg Politiet og spørg Lægerne — og Svaret vil forjage al Tvivl, Læs Aviserne og se, hvorledes der næppe gaar en Dag, hvor der ikke finder Overfald eller Slagsmaal Sted, som ender med at en af Parterne maa bringes til Hospitalet, Det er da med god Grund, at vi kalder B o 1 i g s a - gen en Samfundssag. Vi kan ikke skubbe den fra os. Saadanne Kvarterer som Prinsensgade-Kvarteret er en Kræftskade for vor By. De forgifter Børnene^ ja jeg vil endog hævde, de ligefrem skaber uheldige Eksi- stenser. Enhver Borger, der har bedre Hjem, maa tage derme Sag op. Og ikke alene det. Stat og Kommune maa træde hjælpende og regulerende til. Jeg maa atter og atter gentage, at de gode Hjem er en Hovedbetingelse for et godt Samfund, Men hvorledes tror man, at f, Eks, de Pigebørn bliver, der udgaar fra saadanne »Hjem«?.... Huler var et mere træffende Udtryk for disse Boliger, som præges af Snavs og Uhygge, Der gives selvfølgelig hæderlige Undtagelser; men Kendsgerningerne taler et sørgeligt Sprog, De vokser op mellem Gadens Ungdom, lærer intet ordentligt ved- rørende Husgerning, kommer paa Fabrik og bliver saa — maaske — gift. Nu skal de føre Hus, sørge for Mand og Børn og har faktisk lige daarligt Begreb om noget af det. I mangfoldige Tilfælde gaar det da desværre saale- des, at Hjemmet hurtigt forfalder, Børnenes Tøj er uor- dentligt og laset, og Manden søger Værtshusets Glæder i Stedet for Hjemmets, Det daarlige Eksempel fra Hjem- met i Fattiggaden har smittet og virker nu ødelæggende i større Kredse. —