Skadelige Svampe I Vore Haver
Forfatter: Jens Lind
År: 1910
Forlag: Chr. J. Cato, Bog- & Stentrykkeri
Sted: København
Sider: 96
UDK: 5892
Særtryk af de Samvirkende Danske Haveselskabers Tidsskrift Haven
Med 48 Afbildninger, Tegnede til Haven
Pris: 65 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
Sommerbehandlingen skulde efter en rigtig tornul tig gen-
nemført Vinterbehandling egentlig synes overflødig, det vd
dog i mange Tilfælde komme an paa Aarets Fugtighed eller
paa om Naboerne ikke har forsømt deres «Kamp mod Fjen-
den» og andet lignende. Det vil altid være nyttigt at over-
sprøjte sine Frugttræer fra øverst til nederst med en rigtig
tilberedt 1 pCt.-holdig Bordeauxvæske, der skal sprøjtes ud
med en rigtig god Sprøjte en Dag, det ikke ser ud til snarlig
Hegn, den vil da danne et beskyttende Lag over alle Blade
og Kviste og bør gentages hver 14-Dag.
Om Nytten af den rigtige Behandling af Frugttræerne mod
Skurv kan der aldrig være Tvivl, jeg skal i saa Henseende
blot henvise til Hr. Statskonsulent Riedels Forsøg, som tindes
omtalt i «Haven» 1905, Side 5, hvorefter de 90 pCt. af Æb-
lerne paa de ubesprøjte.de Træer var syge, men kun 6 pCt.
paa de besprøjtede.
Tillige bør man naturligvis, naar man planter Frugttræer,
passe paa, at de faar tilstrækkeligt af Lys og Luft, al man
anskaffer de Sorter, som Erfaringen har vist at være mest
modstandsdygtige, og at de Træer, man faar fra Planteskolen,
ikke har Skurvpletter paa Stammen eller Grenene, saadanne
Planter bør straks tilbagesendes med Protest.
Kærnefrugtskinunel, Monilia fructigena.
I saa fugtige Aar som 1907 og 1909 optræder der en Mængde
forskellige Sygdomme paa vore Frugttræer, mange flere end
i de tørre Aar. En af de værste, som netop behøver megen
Fugtighed for at trives rigtig, og som jeg derfor fandt i en
foruroligende Mængde i de Aar, er Kærne frugtskimmelen
(Monilia fructigena)', den hører til samme Slægt som den
nedenfor omtalte Stenfrugtskimmel (Monilia cinerea), og de
udvikler sig begge paa samme Maade, men, da det er to foi-
skellige Arter, kan de ikke smitte fra Stenfrugt til Kærneti ugt
eller omvendt. Svampen angriber Frugttræerne i to loi skel-
lige Perioder, om Foraaret og om Efteraaret. Den oveivintiei
paa enkelte tørre Frugter, der er blevet hængende paa træet
Vinteren over eller ligger paa Jorden, desuden paa Blade og
Kviste, og dens første Angreb finder Sted om foraaret, naai
Træerne staar i fuld Blomst; Sporerne gaar ind gennem Griflen
og vandrer efterhaanden ned i de smaa nyansatte f i ugtei
og helt ned i Kvisten og dræber baade denne og alle de
Blade, Blomster og Frugter, som sidder paa den. Angrebet