Skadelige Svampe I Vore Haver

31 meget stor, uregelmæssig formet af smuk svovlgul Farve, og, saa længe den er ung — i Juni Maaned —, er den blød som nylavet Ost og baade spiselig og velsmagende. Alle de 3 nævnte Poresvampe er ikke lette at bekæmpe, man maa fornemmelig forhindre, at de faar Adgang til Træ- erne ved at tjære Saar efter afsavede eller afbrækkede Grene med Stenkulstjære; naar et Træ først er angrebet, vil det i de fleste Tilfælde være det rigtigste at fælde det straks og plante et nyt i Stedet. Bæwrerust, Gymnosporangium. Af disse mærkelige Rustsvampe, som danner gule géléagtige Udvækster paa Grene af Enebærbuske tidlig om Foraaret, men derfra vandrer over og lever Resten af Aaret paa Rlade af Røn, Tjørn eller Frugttræer, for atter næste Foraar at an- gribe Enebærbuskenes Grene, har vi tre forskellige Arter her i Landet paa Frugttræerne. Det er nødvendigt at give en udførlig Forklaring af de værtskiftende Rustsvampes mærkværdige Livsforhold, for at man bedre kan forstaa, hvorledes de skal bekæmpes. Rustsvampene er alle ganske smaa, og de viser sig for det blotte Øje som smaa Riærer, Pletter eller lignende, hvorfra der hyppigt udvikles et afsmittende rustbrunt eller rustrødt Pulver, hvoraf Svampene har faaet Navn. De optræder i Reglen kun paa Planternes overjordiske Dele og gør Skade dels ved at ødelægge Plantens grønne Dele og dermed svække dens Arbejdsevne, dels ved at beskadige dens værdifulde Pro- dukter. Rustsvampen kan gøre stor Skade; i Havebruget hører Gitterrust paa Pæretræer, Aspargesrust, Rosenrust o. 11. til de værste Fjender. Rustsvampenes vigtigste Ejendommelighed er deres Mange- formethed. Samme Art kan i Aarets Løb optræde i flere for- skellige Skikkelser, baade naar den iagttages med det blotte Øje og under Mikroskopet. Det viser sig da, at Formerings- organerne, Sporerne kan udvikles paa forskellig Maade, og derefter skelner man mellem Sommersporer, Vintersporer og Skaalrustsporer. Sommersporerne er i Reglen dem, der giver Rustsvampene deres Navn; de dannes i store Masser Som- meren igennem, spirer straks og kan derved fremkalde nye Rustpletter, hvor der efter 8—10 Dages Forløb dannes nye Sommersporer; de findes hos de fleste Arter, men kan dog mangle (f. Eks. hos Gitterrusten). Vintersporerne (ogsaa kaldet