Skadelige Svampe I Vore Haver

36 kun havde 5 % syge Blade, men de ikke sprøjtede over 80 °/o blæresyge Blade. Det har ogsaa været prøvet med stort Held at sprøjte Ferskentræerne over i April med sur Bordeaux- vædske eller med en Blanding af 1 Del Lysol og 19 Dele Vand. Fig. 24. Blomme med Stenfrugtskimmel Monilia. Stenfrugtskimmel, Monilia cinerea. En anden Sygdom, som til Tider volder Haveejerne store Tab, er den graa Skim- mel paa Frugterne af alle vore Stenfrugt- træer, den saakaldte Monilia cinerea, paa dansk Stenfrugtskimmel (se Fig. 24). Den optræder ligesom Kærnefrugtskimmelen to Gange om Aaret. Første Gang kort efter at Kirsebær- og Blommetræerne har blom- stret. Den faar de blomsterbærende Grene til at visne med Blomster og Blade. Og snart efter dækkes hele den visne Kvist med graa Skimmelhobe. Den kommer saa igen om Efteraaret, naar Frugterne er modne, den kendes let paa, at den optræder udvendig paa de ellers veludviklede Frugter som graa Støvpuder, der ofte er stillet i Kredse, og, naar først en Frugt er angrebet, ser man snart, hvor- ledes de andre halv- eller helmodne Frugter i Nærheden smittes fra den syge og altid bliver besatte med graa Svampepuder paa den Side, der vender ind imod denne. Den danner sine Sporer i lange Kæder, som Fig. 25 viser en forstørret Gen- givelse af, disse falder hurtigt fra hinanden i enkelte Sporer, som i en Fart breder Sygdommen og Fig. 25. Sporekæder af Monilia- skimmel. Forstørret 500 Gange. dræber hurtig de angrebne Frugter. Man maa derfor altid være paa sin Post overfor denne Monilia, afplukke de syge Kviste i Forsommeren, derefter sprøjte sine Kirsebærtræer med almindelig Bordeauxvædske, og tillige sprøjte med sur Bordeauxvædske om Vinteren for at blive Sygdommen kvit, den kan let ødelægge hele Høsten, især af de sure Kirsebær.