Skadelige Svampe I Vore Haver
Forfatter: Jens Lind
År: 1910
Forlag: Chr. J. Cato, Bog- & Stentrykkeri
Sted: København
Sider: 96
UDK: 5892
Særtryk af de Samvirkende Danske Haveselskabers Tidsskrift Haven
Med 48 Afbildninger, Tegnede til Haven
Pris: 65 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CAJ
der liar prøvet at følge Forskriften, men ikke faaet det gjort
grundigt nok, og de er derfor ikke blevet helt fri for Syg-
dommen, som de skulde. Det maa derfor anbefales at over-
lade Beklipningen og Oversprøjtningen til Vandregartnere eller
andre øvede Folk, for at faa det gjort rigtigt.
Stikkelsbærdræberen kan ogsaa smitte Hibs og Solbær, del
er dog kun, naar Stikkelsbærbuskene er stærkt angrebne; og
Svampen kan ikke overvintre paa dem. Enkelte Sorter at
Stikkelsbær synes at være mere udsatte for Angreb end andre,
især Whinhams Industry, men findes Sygdommen først i Haven,
smitter den alle de forskellige Sorter efterhaanden.
Naar man planter nye Stikkelsbærbuske, bør man kun købe
dem i en af de Planteskoler, der er underkastede Planteskole-
ejerforeningens Kontrol. Og naar man gøder sine Stikkelsbær-
buske, maa man ikke alene give dem kvælstofrig (rødning
(Salpeter, Ajle eller Staldgødning), fordi del vil faa dem til at
skyde en Mængde nye Skud, som altid er mest udsatte for
Svampens Angreb, men tillige give dem Superfosfat, som faar
Væksten til at standse tidligere paa Sommeren, og faar Træet
til al modnes, førend Efteraarsmaanederne med den stærke
Dugdannelse begynder, som netop er en farlig Smitteperiode.
Europæisk Stikkelsbær meldug, Microsphaera Grossulariae.
Denne Slags Meldug har i Modsætning til Stikkelsbærdræ-
beren været kendt her i Landet saa længe, man overhovedet
har beskæftiget sig med Snyltesvampe. Den er ingenlunde
saa farlig som Stikkelsbærdræberen, men kan dog i fugtige
Aar, eller paa Buske, der staar fugtigt og i Skygge, anrette
betydelig Skade. Den ligner noget Stikkelsbærdræberens hvide
Sommerstadium, men har en mere graalig Farve og breder
sig mere jævnt ud over Blade og Skud og Bær og minder
mest af alt om Landevejsstøv. Den afgørende Forskel ved
Bedømmelsen af, om del er den europæiske eller amerikanske
Meldug, er, al den europæiske angriber de ældre Bær og Blade
ligesaavel som de yngste, mens den amerikanske har sit let
kendelige brune, filtede Vinterstadium, som den europæiske
ganske mangler.
Ribsbuskenes Kæonia, Caeoma confluens.
Det er den første Snylter, der begynder om Foraarel. Den
angriber Ribsarternes Blade, inden de er helt udviklede. Dens