ForsideBøgerSkadelige Svampe I Vore Haver

Skadelige Svampe I Vore Haver

Forfatter: Jens Lind

År: 1910

Forlag: Chr. J. Cato, Bog- & Stentrykkeri

Sted: København

Sider: 96

UDK: 5892

Særtryk af de Samvirkende Danske Haveselskabers Tidsskrift Haven

Med 48 Afbildninger, Tegnede til Haven

Pris: 65 Øre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
51 klemmes de ved en beundringsværdig Mekanisme enkeltvis ud gennem et lille Hul i Spidsen al Sækken og flyver langt væk. Sporerne er ogsaa helt forskellige fra Sommersporerne, de er korte og tykke og torummede; de modnes i Maj Maaned, netop som de nye Blade paa Bærfrugtbuskene har udfoldet sig og danner saa nye Pletter paa dem igen i Aar som i Fjor. Naar vi nu véd all del, er det let at indse, al vi bør tage en Bive og rive alle de nedfaldne Blade sammen om Efler- aarel, lige saa snart de er faldet af allesammen, og bringe dem saa langt bort, at Sporerne fra de visne Blade ikke kan naa de friske Blade. Det maa ikke opsættes til om Foraaret, for saa smuldrer de visne Blade hen, saa vi ikke kan faa dem saa fuldstændig med, som vi skulde. Tillige har det været prøvet med stort Held baade mod denne Sygdom og den følgende at sprøjte Buskene over med 1 °/o Bordeauxvædske omtrent den 1. August, da Svampens Angreb især plejer al begynde. De oversprøjtede Buske be- holdt deres Blade, de ikke sprøjtede tabte dem hurtigt og var ikke nær saa kraftige eller saa frugtrige det næste Aar, som de sprøjtede. 1 det følgende om Snyltesvampe vil vi ofte tradfe paa del samme Forhold igen, al Svampene paa en l id af Aaret dan- ner saadanne Sporehuse med Sporerne samlet i Sække; delle kaldes Sæksporesladiet og betragtes almindeligt som Svampens fornemste Stadium, mens det andet kaldes Knopcellestadiet og dets Sporer betegnes som Knopceller, del er ikke saa fornemt, men afgjort det mest skadelige, fordi det lindes i de levende Blade. Forholdene varierer dog i del uendelige, forskelligt for hver eneste Svampeart. Ribsbuskens Skivesvamp, Gloeosporium Ribis. Den lindes ligesom foregaaende paa alle vore dyrkede Ribs- arter, det vil sige Ribs, Stikkelsbær, Blodribs, Guldribs o. s. v., den er ligesom foregaaende kun lige nævnt i Rostrups Plante- patologi, fordi de begge var meget ufuldstændig kendte i 1902 og de danske Navne, jeg har givet dem, er ikke benyttet før- end her. De ligner hinanden til en vis Grad, dog kendes denne Skivesvamps Pletter paa, al de er helt igennem brune uden det kridhvide Parti i Midten, og paa Fig. 39 ses ogsaa let, at vi her har en helt anden Svamp end i Fig. 30. Spore- huset er fladt som en Tallerken og Sporerne (Knopcellerne) halvmaaneformede, og Bladets Overhud sprænges af Sporernes