Skadelige Svampe I Vore Haver
Forfatter: Jens Lind
År: 1910
Forlag: Chr. J. Cato, Bog- & Stentrykkeri
Sted: København
Sider: 96
UDK: 5892
Særtryk af de Samvirkende Danske Haveselskabers Tidsskrift Haven
Med 48 Afbildninger, Tegnede til Haven
Pris: 65 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
klemmes de ved en beundringsværdig Mekanisme enkeltvis ud
gennem et lille Hul i Spidsen al Sækken og flyver langt væk.
Sporerne er ogsaa helt forskellige fra Sommersporerne, de er
korte og tykke og torummede; de modnes i Maj Maaned,
netop som de nye Blade paa Bærfrugtbuskene har udfoldet sig
og danner saa nye Pletter paa dem igen i Aar som i Fjor.
Naar vi nu véd all del, er det let at indse, al vi bør tage
en Bive og rive alle de nedfaldne Blade sammen om Efler-
aarel, lige saa snart de er faldet af allesammen, og bringe dem
saa langt bort, at Sporerne fra de visne Blade ikke kan naa
de friske Blade. Det maa ikke opsættes til om Foraaret, for
saa smuldrer de visne Blade hen, saa vi ikke kan faa dem saa
fuldstændig med, som vi skulde.
Tillige har det været prøvet med stort Held baade mod
denne Sygdom og den følgende at sprøjte Buskene over med
1 °/o Bordeauxvædske omtrent den 1. August, da Svampens
Angreb især plejer al begynde. De oversprøjtede Buske be-
holdt deres Blade, de ikke sprøjtede tabte dem hurtigt og var
ikke nær saa kraftige eller saa frugtrige det næste Aar, som
de sprøjtede.
1 det følgende om Snyltesvampe vil vi ofte tradfe paa del
samme Forhold igen, al Svampene paa en l id af Aaret dan-
ner saadanne Sporehuse med Sporerne samlet i Sække; delle
kaldes Sæksporesladiet og betragtes almindeligt som Svampens
fornemste Stadium, mens det andet kaldes Knopcellestadiet og
dets Sporer betegnes som Knopceller, del er ikke saa fornemt,
men afgjort det mest skadelige, fordi det lindes i de levende
Blade. Forholdene varierer dog i del uendelige, forskelligt
for hver eneste Svampeart.
Ribsbuskens Skivesvamp, Gloeosporium Ribis.
Den lindes ligesom foregaaende paa alle vore dyrkede Ribs-
arter, det vil sige Ribs, Stikkelsbær, Blodribs, Guldribs o. s. v.,
den er ligesom foregaaende kun lige nævnt i Rostrups Plante-
patologi, fordi de begge var meget ufuldstændig kendte i 1902
og de danske Navne, jeg har givet dem, er ikke benyttet før-
end her. De ligner hinanden til en vis Grad, dog kendes
denne Skivesvamps Pletter paa, al de er helt igennem brune
uden det kridhvide Parti i Midten, og paa Fig. 39 ses ogsaa
let, at vi her har en helt anden Svamp end i Fig. 30. Spore-
huset er fladt som en Tallerken og Sporerne (Knopcellerne)
halvmaaneformede, og Bladets Overhud sprænges af Sporernes