ForsideBøgerSkadelige Svampe I Vore Haver

Skadelige Svampe I Vore Haver

Forfatter: Jens Lind

År: 1910

Forlag: Chr. J. Cato, Bog- & Stentrykkeri

Sted: København

Sider: 96

UDK: 5892

Særtryk af de Samvirkende Danske Haveselskabers Tidsskrift Haven

Med 48 Afbildninger, Tegnede til Haven

Pris: 65 Øre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
63 Svampens Maade at udbrede sig paa. De Sporer, der ud- vikler sig paa denne Maade, er straks færdige til at spire og vokse videre. De er naturligvis uendelig sniaa og farveløse, og de er udstyrede med to lange Svinglraade^ som de kan bruge som Svømmeapparat, de er saa smaa, al de kan svømme rundt i en Dugdraabe, som et Menneske i et belt Badebasin, og der er saa mange af dem, at der kan fremkomme en Mil- lion af et enkelt Kartoffelblad. Naar de er tørre, kan de flyve med Vinden, og naar de er vaade, kan de sidde fast paa Dyr og Mennesker og spredes fra en enkelt lille Begyndelse ud over et stort Areal. Saa snart en Spore kommer hen paa et friskt Kartoffelblad, og dette er fugtigt af Dug eller Begn, spirer den og vokser ind i Bladet og fremkalder en ny Plet. Delle kan gentage sig mange Gange i Løbet af Som- meren især i varme og fugtige Somre, og den ene Top efter den anden bliver sort , og raadner op. Delle var i og for sig slemt nok, thi uden Top kan der heller ikke komme Knolde, men værre er det, at de samme Sporer, som smitter fra det ene Blad til det andet, ogsaa kan smilte Knoldene nede i .lor- den. Del gaar til paa den Maade, at Sporerne falder fra de syge Blade ned paa Jorden og svømmer i Regnvandet ned til de unge Knolde, baade ved al de svømmer ved egen Kraft, og ved at de lader sig føre uvilkaarligt med af det nedsivende Vand. Træffer de paa ældre Knolde med hel og veludviklet Skal, kan de ikke angribe dem, men er Skallen saaret, eller det er yngre Knolde med tynd Hud, som endnu er i Vækst, trænger de hurtigt ind i dem. Angrebene tinder især Sled paa de Kartofler, som ligger øverst i Jorden, og man kan godt se, naar man vil lægge Mærke dertil, at Kartoflerne altid bliver syge paa den Side, der vender opad, og ikke paa Undersiden. Sporerne fra Bladene er ikke meget sejglivede, finder de ikke inden 7 Dage et andet Blad eller en Kartoffelknold at gro videre i, dør de bort. Naar Svampen kommer ind i Knolden, breder den sig der, ligesom den gjorde i Bladet, den vokser dels ud til Siderne under Skallen og indad imod Midten af Knolden, dels sender den Grene ud gennem Skallen og danner nyt Sporeapparat; derfor kan Sygdommen godt smitte fra den ene Knold fil den anden, og den kan ogsaa vokse videre ud gennem Udløberne og smilte de unge Knolde saa at sige fra Fødselen af. Svampen har altsaa tre forskellige Maader at udbrede sig paa; enten ved al Sporerne fra Bladenes Svampepletter kom- mer ned gennem Jorden til Knoldene; eller ved at Svampen