Skadelige Svampe I Vore Haver

 der var 3 Tommer Sand eller l Tommer almindelig Muldjord over Kartoffelknoldene, kunde de ikke blive syge. Naar man betænker, hvor store Summer, det drejer sig om, naar hele Europas Kartoffelavl skal takseres i Penge, og man ved, at i et uheldigt Aar som 1879 mere end Halvdelen af alle Kartofler var syge, kan man forstaa at .1. L. Jensens Opdagelse overalt vakte den største Opmærksomhed og straks blev bekendtgjort paa alle civiliserede Sprog, og hans Beskyttelseshypning meget hurtigt blev indført i Praksis alle Vegne. En Hypning af Kartoflerne havde ganske vist allid været i Brug, men det var alene for at dække de nederste Dele af Stænglen, og derved faa dem lil at sætte flere Knolde, og for at dække, de øverste Kartofler til, for at de ikke skal ligge Solen og blive grønne. Denne Hypning maa efter J. L. Jen- sens Undersøgelse ikke gøres høj og spids, men netop saa flad som muligt, for al de nederste Blade ikke skal blive dækkede afJord og derved gaa ud; den skal helst være 3 I Tommer høj og 10 12 Tommer bred. Beskyttelseshypningen skal foretages i August Maaned eller ogsaa tidligere, dersom Bladene har vist sig angrebne af Kar- toffelskimmel, og skal udføres saaledes, at der kommer lil al ligge I Tommer almindelig Jord eller 3 Tommer Sand (maalt efter al det er sunket sammen efter Hypningen) over den øverste Knold. I Sandjord ligger Kornene nemlig saa regel- mæssigt, og Regnormegange og deslige falder saa hurtigt sam- men, at Svampesporerne har langt vanskeligere ved at komme herigennem end gennem fed og tæl Jord, hvori der let kan tindes en Sprække, der er som en aaben Kanal, som Sporerne kan svømme igennem lige ned lil Knoldene. Man maa ogsaa passe paa, al Hypningen bliver spids foroven, saa at Vandet let kan løbe ned ad begge Sider, og al der ikke omkring eller imellem Toppene bliver Aabninger, som gør, al hele Arbejdet bliver omsonst. For at kunne udføre Beskyttelses- hypningen rigtigt, maa man sætte Kartoflerne med en halv Alen mellem Planterne og 30 Tommer mellem Rækkerne. Eftersygen. Har man anvendt Bordeauxvædskesprøjlningen og dermed forhindret Fremkomsten af Kartoffelskimmelen paa Bladene, er der ingen Fare for den saakaldte Eftersyge; men har man anvendt Beskyttelseshypningen, er der Fare for at Knoldene, naar de bliver gravede op om Efteraaret, kan komme i Berøring med syge Blade og blive smittet paa den Maade. Del har lidt beredt Kartoffelavlere en ubehagelig Overraskelse, at de Knolde, som de havde hyppet rigtigt og