Skadelige Svampe I Vore Haver
Forfatter: Jens Lind
År: 1910
Forlag: Chr. J. Cato, Bog- & Stentrykkeri
Sted: København
Sider: 96
UDK: 5892
Særtryk af de Samvirkende Danske Haveselskabers Tidsskrift Haven
Med 48 Afbildninger, Tegnede til Haven
Pris: 65 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
<le vildtvoksende Ukrudtsplanter af Skærmplanternes Familie:
Vild Kørvel, Skarntyde, Hundepersille og Skvalderkaal. Man
bør befri sin Have og sit Havegærde for de nævnte Ukrudts-
planter og tillige indsamle de syge Blade med Svampen i, om
Efteraaret, og ikke lade dem ligge i Haven, saa at de kan
bringe Smitte til de unge Planter næste Foraar igen. Paa
Selleri kan denne Bladskimmel gaa ned i det øverste al Knol-
den og gøre den brunplettet lige under Hjærtet
Guler odsvamp, Phoma Rostrupii.
Det er en af de mange Snyltesvampe paa Haveplanterne,
som vi skylder afdøde Professor Rostrup hele Æren for at
have bragt Klarhed over. Han benævnede den Phoma sangui-
nolenta, men delte Navn var desværre laget i Brug for en
anden Svamp tiere Aar førend Rostrup anvendte del paa denne.
Den viser sig henimod Sommerens Slutning paa første Aars
Gulerødder, idel der især i den øverste Del af Boden opstaar
en eller flere graa, halvraadne Pletter med talrige smaa vorte-
formede Sporehuse, der udskyder deres utallige smaa Sporer
i Form af lyserøde, snoede Ranker. Deraf Navnet sanguino-
lenta, som betyder «den blødende».
Svampen vil brede sig fra de først angrebne smaa Pletter,
ogsaa efter at Gulerødderne er laget op og lagt i Kule eller
Kælder, og Pletterne bliver i Vinterens Løb baade større i
Omfang og dybere, og de friske Gulerødder smittes af de
syge, som de kommer i Berøring med.
Man bør derfor være forsigtig med sine Gulerødder, naar
man kuler dem, og der er Gulerodsvamp paa nogle af dem;
de syge hør sorteres fra, og de andre maa kun kules, naar
de er saa tørre som muligt, og man maa helst strø tørt Tørve-
smuld eller rent Sand imellem dem.
.Vil man plante Gulerødderne ud igen om Foraaret til Frø-
avl, breder Sygdommen sig endogsaa op ad den overjordiske
Stængel og frembringer lange sorte Striber paa langs ad denne,
og de angrebne Rødder og Stængler raadner bort omtrent paa
den Tid, Gulerødderne staar i Blomst; derfor er denne Syg-
dom, som mærkelig nok kun er iagttaget her i Landet, til stor
Skade for Avlen af Gulerodsfrø.
Der bliver for Tiden anslillet Dyrkningsforsøg for at faa
Klarhed over det Spørgsmaal, om denne Sygdom ikke kan
hæfte ved Frøene, ligesom hos Hvedens Brand.