ForsideBøgerSkadelige Svampe I Vore Haver

Skadelige Svampe I Vore Haver

Forfatter: Jens Lind

År: 1910

Forlag: Chr. J. Cato, Bog- & Stentrykkeri

Sted: København

Sider: 96

UDK: 5892

Særtryk af de Samvirkende Danske Haveselskabers Tidsskrift Haven

Med 48 Afbildninger, Tegnede til Haven

Pris: 65 Øre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
75 <le vildtvoksende Ukrudtsplanter af Skærmplanternes Familie: Vild Kørvel, Skarntyde, Hundepersille og Skvalderkaal. Man bør befri sin Have og sit Havegærde for de nævnte Ukrudts- planter og tillige indsamle de syge Blade med Svampen i, om Efteraaret, og ikke lade dem ligge i Haven, saa at de kan bringe Smitte til de unge Planter næste Foraar igen. Paa Selleri kan denne Bladskimmel gaa ned i det øverste al Knol- den og gøre den brunplettet lige under Hjærtet Guler odsvamp, Phoma Rostrupii. Det er en af de mange Snyltesvampe paa Haveplanterne, som vi skylder afdøde Professor Rostrup hele Æren for at have bragt Klarhed over. Han benævnede den Phoma sangui- nolenta, men delte Navn var desværre laget i Brug for en anden Svamp tiere Aar førend Rostrup anvendte del paa denne. Den viser sig henimod Sommerens Slutning paa første Aars Gulerødder, idel der især i den øverste Del af Boden opstaar en eller flere graa, halvraadne Pletter med talrige smaa vorte- formede Sporehuse, der udskyder deres utallige smaa Sporer i Form af lyserøde, snoede Ranker. Deraf Navnet sanguino- lenta, som betyder «den blødende». Svampen vil brede sig fra de først angrebne smaa Pletter, ogsaa efter at Gulerødderne er laget op og lagt i Kule eller Kælder, og Pletterne bliver i Vinterens Løb baade større i Omfang og dybere, og de friske Gulerødder smittes af de syge, som de kommer i Berøring med. Man bør derfor være forsigtig med sine Gulerødder, naar man kuler dem, og der er Gulerodsvamp paa nogle af dem; de syge hør sorteres fra, og de andre maa kun kules, naar de er saa tørre som muligt, og man maa helst strø tørt Tørve- smuld eller rent Sand imellem dem. .Vil man plante Gulerødderne ud igen om Foraaret til Frø- avl, breder Sygdommen sig endogsaa op ad den overjordiske Stængel og frembringer lange sorte Striber paa langs ad denne, og de angrebne Rødder og Stængler raadner bort omtrent paa den Tid, Gulerødderne staar i Blomst; derfor er denne Syg- dom, som mærkelig nok kun er iagttaget her i Landet, til stor Skade for Avlen af Gulerodsfrø. Der bliver for Tiden anslillet Dyrkningsforsøg for at faa Klarhed over det Spørgsmaal, om denne Sygdom ikke kan hæfte ved Frøene, ligesom hos Hvedens Brand.