Skadelige Svampe I Vore Haver
Forfatter: Jens Lind
År: 1910
Forlag: Chr. J. Cato, Bog- & Stentrykkeri
Sted: København
Sider: 96
UDK: 5892
Særtryk af de Samvirkende Danske Haveselskabers Tidsskrift Haven
Med 48 Afbildninger, Tegnede til Haven
Pris: 65 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
81
kan man ogsaa beskytte Okulationsøjet paa sine Æbler, Roser,
Kirsebær og andre okulerede Haveplanter mod Okulérlarveil
ved al anbringe Øjet nær Jorden og dække det til med Jord,
inden Okulérmyggen (Cecidomyia oculiperda) kommer og læg-
ger sit Æg deri, hvilket sker omtrent 1ste September.
Renligholdelsen af Haven.
Alle visne Grene, hvadenten de er angrebne af Svamp eller
brækkede ved et Uheld eller afskaarne ved Beskæring af Frugt-
træerne eller ved at klippe en Hæk, bør straks fjærnes, thi de
angribes meget lettere af Snyltesvampe end de friske Grene,
og Smitten breder sig let fra de visne Grene til de friske.
Ligeledes bør ethvert Grenbrud skæres glat af og smøres
med Stenkulstjære; el flosset Grenbrud er som el aabenl Saar,
der forvolder Blodforgiftning; Frugttræernes Kræft og alle de
skadelige Fyrsvampe kan aldrig angribe Træerne undtagen
netop gennem saadanne aabne Saar.
Men ogsaa Bladene, der falder af om Efteraaret, bør rives
sammen og føres bort, saavel som del visne Græs og alle
Køkkenurternes visne Blade og Stængler. Der har nemlig
altid i Sommerens Løb udviklet sig saa mange Snyltesvampe
paa dem, og, tik de Lov al ligge paa Stedet, vilde de næste
Foraar smitte de nye Blade. Det visne Løv er imidlertid
altfor god en Gødning til, al vi kan smide del væk, men vi
kan baade bevare Gødningsværdien deri og dog undgaa Smitte-
faren ved al samle Bladene i en Bunke og give del en pas-
sende Portion læsket eller ulæskel Kalk. Kalken vil dræbe
Svampene samtidig med, at den hinder Kvælstoffet og opløser
de visne Blade og er i sig selv helt uundværlig for vore
F rugttræer.
Endvidere kommer mange af vore Nytteplanters Sygdomme
ved Smitte fra Havens Ukrudt.
For Eksempel viste det sig i Fjor, da jeg higede Agerkaal
og Pengeurt op i min Have, at deres Rødder, som ellers er al
Tykkelse som en Stoppenaal, havde faael Knuder som et lille
Hønseæg, det var den almindelig frygtede Kaalbroksvamp, der
havde gjort det, og den vilde let derfra kunne smitte alle Slags
Kaal i Haven.
Paa Skvalderkaal, vild Kørvel og Skarntyde findes paa Bla-
dene en lille hvid Skimmelsvamp (Plasmopara nivea) som let
gaar over paa alle de dyrkede Skærmplanter Gulerod, Pa-
stinak, Kørvel, Persille og Selleri — og gør ikke blot Bladene