Skadelige Svampe I Vore Haver
Forfatter: Jens Lind
År: 1910
Forlag: Chr. J. Cato, Bog- & Stentrykkeri
Sted: København
Sider: 96
UDK: 5892
Særtryk af de Samvirkende Danske Haveselskabers Tidsskrift Haven
Med 48 Afbildninger, Tegnede til Haven
Pris: 65 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
hegn over med Larvegift og derved beskytte alle andre Plan-
ter i Haven.
Mod Sitona lineata, der gnaver Huller i Randen af Ærte-
blade, Phyllobius oblongus, der ofte i uhyre Sværme afgnaver
Frugttræernes Blade og Knopper og mod alle de forskellige
Insektlarver, der lever i store Fællesspind paa Frugttræerne,
Tjørn eller Benved er det det virksomste og bekvemmeste
Middel. Mod Æbleviklernes Larver har det vist sig at være
et fortræffeligt Middel, anvendt straks efter at Æbletræerne
har blomstret. Dersom man har Frostmaalerlarver, Tortrix
ocellana, Agyresthia ephippiella eller andre Larver, som
overvintrer i Barksprækker og begynder at gnave af Knop-
perne allerede inden de aabner sig om Foraaret, bør man
komme ^2 Lod Larvegift i hver 15 Potter af den sure Bor-
deauxvædske, som man sprøjter sine Frugttræer over med
om Vinteren.
Schweinfurtergrøiit er en Forbindelse af Arsensyrling, Ed-
dikesyre og Kobber; det er et meget giftigt, uopløseligt Pulver.
Man plejer at bruge 50 Gram til 100 Potter Vand; man bør
altid indkøbe det i afvejede Portioner med 7^2 Gram (■= */2
Lod) i hver, passende til en Sprøjte, der kan tage 15 Potter;
Larvegiften blandes kun vanskeligt med Vand, man maa helst
ælte det med en Skefuld læsket Kalk i en Kopfuld Vand, og
naar det er rigtig godt blandet, saa komme det i Sprøjten
med Resten af Vandet. Mens man sprøjter, maa man af og
til røre rundt i Sprøjtevædsken, fordi Pulveret synker saa
hurtigt til Bunds. Det kan ikke optages af Planterne, og det
vaskes let af igen, saa at man maa give sine Træer og Buske
en ny Oversprøjtning, dersom den første bliver skyllet af af
en Regnbyge, inden alle Insekterne er dræbte. Man maa ikke
anvende det, naar Stikkelsbærrene er saa store, at Børn kan
finde paa at spise dem af Buskene, eller andre Steder, hvor
der kan være Fare for, at de oversprøjtede Plantedele kan
blive spist, inden de er tilstrækkelig afvaskede. Det har og-
saa været anbefalet at anvende Schweinfurtergrønt tørt, f. Eks.
at blande det med Melkalk og hænge det i en løstvævet Pose
op i Træerne, og saa støve med det ud over hele Træet, ved
at banke paa Posen med en Stok; det synes dog at være en
ret farlig Fremgangsmaade, som let kunde give Anledning til,
at man kom til at indaande noget af Giften. Er der baade
Svampeangreb og Insektangreb paa Træerne samtidig, kan
man blande Larvegiften i Bordeauxvædsken om Sommeren
eller i den sure Bordeaux om Vinteren.