Det Danske Slot
om Projekterne til Kristiansborgs Genopførelse Betragtninger
Forfatter: THEODOR BIERFREUND
År: 1905
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 45
UDK: 72517 (489)
DET DANSKE SLOT
KONGENS-RIGETS
RETTENS • FOLKETS
OM PROJEKTERNE TIL KRISTIANSBORGS GENOPFØRELSE
BETRAGTNINGER
AF
THEODOR BIERFREUND
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
men at søge at udfinde Grundene til det Mishag eller Behag, et Kunstværk
fremkalder hos det Publikum, der ikke har Tid til selv at klare sig Mo-
tiverne til sine Følelser.
Kommissionen slaar de to uforenelige Projekter sammen, skønt det ene
strider imod Programmets Fordringer og altsaa i det mindste intet Krav
har paa Præmie. Jeg maa holde dem ude fra hverandre og tager først det
programstridige (Nr. 28) for mig, da Kunstneren her havde fri Hænder og
altsaa kunde skabe den ideale Løsning.
Han har nedrevet den søndre Fløi og opført en forholdsvis dyb Vestfløi,
benyttende de gamle Fundamenter. Planen set i Tegning tager sig ikke
godt ud med de tre ulige dybe Fløie. Vestfløien er bleven Kongefløi, Nord-
fløjen huser Rigsdagen, og i en Krog af Østfløjen, den ud mod Slotsplad-
sen, har han lagt Højesteret, uden paa nogen Maade at markere dens Be-
liggenhed. Baade Kongens og Rigsdagens Afdeling har færre Værelser end
der er forlangt. Den kongelige Riddersal er lagt ind mod Gaarden, i Stedet
for ud mod Ridebanen. Der er hverken Udsigt fra dens Vinduer, ei heller
er der den lette Forbindelse, der bør være mellem Kongen og Folket
udenfor.
Kongen kan maaske nøies med de ham tiltænkte Lokaler. Men Rigs-
dagen kan umulig tage til Takke med det, der bydes den. Dens Lokaler
er lagte i to Etager, hvad der strider mod dens bestemte Ønsker. Salene,
der ligger lige over hinanden, markeres unægtelig udefra ved en firkantet
Karnap. Men hvilken værdig Beliggenhed for dem: deres Vinduer vender
ud mod en Smøge, der begrænses af Slotskirkens kedelige Sydside og
aabner et Kig gennem den snevre Gyde mellem Slotskirken og Musæet.
Kommissionen henviser til det heldige Sidelys, de vil modtage fra højtsid-
dende Vinduer. En Lægmand vilde snarest tro, at der blev sparsomt Lys.
Maaske de skal sidde saa høit, at Medlemmerne ikke kan se ud ad dem;
saa gør det ganske vist ikke saa meget, hvad Genboer Rigsdagen har. Det
tilsigter maaske at bevirke, at Medlemmernes Opmærksomhed ikke afledes
ved en fornøjelig Udsigt. Saaledes blænder Fabriker de nederste Vinduer,
for at Arbeiderne ikke skal kigge ud og dermed spilde Tiden. Men Vin-
duerne i alle Værelser skal vel ikke sidde saa høit, at de minder om
Fængselsvinduer? Eller hvorfor skal Rigsdagsmændene straffes med at
have en Udsigt, der ikke er bedre end den Fattigfolk har, der bor til
Gaarden ?
Desuden, der synes ikke at være anden Adgang til Salene for Med-
lemmerne fra deres Hovedtrappe, som ligger i en Krog, end gennem en
Række Værelser.
Det ydre er et Par store formløse Pakhuse med uartikulerede Mur-
flader, hvorigennem der er brudt fem store Portaabninger, slaaet ind i
Muren uden Motivering, og med et Par løst paahængte Karnapper og Bal-
koner, der ligner saadanne, som anbringes af ærgerrige Murmestre paa
Leiehuse ved Sortedamssø. De to Portaabninger ved Slotskirken og Mini-