Det Danske Slot
om Projekterne til Kristiansborgs Genopførelse Betragtninger

Forfatter: THEODOR BIERFREUND

År: 1905

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 45

UDK: 72517 (489)

DET DANSKE SLOT

KONGENS-RIGETS

RETTENS • FOLKETS

OM PROJEKTERNE TIL KRISTIANSBORGS GENOPFØRELSE

BETRAGTNINGER

AF

THEODOR BIERFREUND

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
I. J’accuse! I Begyndelsen af Rigsdagssessionen 1903—04 overraskede Ministeriet Deuntzer Landet med en Meddelelse om, at det agtede at fremsætte Forslag til Lov om Genopbyggelse af Kristiansborg, hvilken Genopbyggelse begrundedes med H. M. Kongens forestaaende 40aarige Regeringsjubilæum. Maaske i Følelsen af, at nogen ublandet Feststemning vilde Forslaget ikke skabe ude i Vælgerbefolkningen, kom det til at lyde paa, at Kristians- borg skulde opføres i en saadan Skikkelse, at det afgav Repræsentations- Lokaler for Kongen og Lokaler for Rigsdagen. Ingen kunde jo bestride, at begge Dele havde Landet Brug for, og at de nuværende Tilstande var uværdige for Statens Repræsentant saa vel som for Folkets Repræsentanter. Men Forslaget tydede afgjort paa, at Arkitekter var ikke taget med paa Raad ved dets Affattelse. Det var straks den næsten enstemmige Mening i interesserede Krese, at Opgaven var daarligt stillet, for ikke at sige uløse- lig. Man gik ud fra, at Kongemagtens Indehaver kunde ikke bo i Hus med Folkets kaarne Mænd, uden at en af Parterne maatte blive trykket af den anden. Dunkelt foresvævede sikkert den forhaabentlig skrinlagte Statsskik Kunstens Mænd, der gennemgaaende ikke er Politikere. De saa vel ikke, at den ny Statsskik havde medført den Forandring, at Kongen og Folkets Talsmænd, langtfra at søge at trykke hinanden ned, skulde hæve hinanden ved fremtidig at vandre Side om Side. Men det stod heller ikke klart for mange, hvilken Forskydning der i Tidernes Løb var foregaaet, fra Grund- laget for den Forstaaelse blev lagt 5. Juni 1849. Da kunde Rigsdagen bo til Huse hos Kongen, fordi den var dog tildels til ved Kongens Naade. Men et halvt Aarhundredes Arbeide og Kamp havde gjort den berettiget til at bo i et Hus, der var ligestillet med det, hvori Kongen skulde repræsentere paa Statens Vegne. Og i Virkeligheden var Tanken — selv om den maaske egentlig skyldtes økonomiske Hensyn — smuk, at det samme Bygnings- kompleks i tvende uensartede, men lige værdige Halvdele afgav Hjem til de to ligeberettigede Statsrepræsentanter, naar de repræsenterede paa Statens Vegne. Derfor var det rigtigt, at Kongen som Landets høieste Embedsmand vedblivende havde sin Embedsbolig paa Amalienborg, og at han, naar han