Det Danske Slot
om Projekterne til Kristiansborgs Genopførelse Betragtninger
Forfatter: THEODOR BIERFREUND
År: 1905
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 45
UDK: 72517 (489)
DET DANSKE SLOT
KONGENS-RIGETS
RETTENS • FOLKETS
OM PROJEKTERNE TIL KRISTIANSBORGS GENOPFØRELSE
BETRAGTNINGER
AF
THEODOR BIERFREUND
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I.
J’accuse!
I Begyndelsen af Rigsdagssessionen 1903—04 overraskede Ministeriet
Deuntzer Landet med en Meddelelse om, at det agtede at fremsætte
Forslag til Lov om Genopbyggelse af Kristiansborg, hvilken Genopbyggelse
begrundedes med H. M. Kongens forestaaende 40aarige Regeringsjubilæum.
Maaske i Følelsen af, at nogen ublandet Feststemning vilde Forslaget
ikke skabe ude i Vælgerbefolkningen, kom det til at lyde paa, at Kristians-
borg skulde opføres i en saadan Skikkelse, at det afgav Repræsentations-
Lokaler for Kongen og Lokaler for Rigsdagen.
Ingen kunde jo bestride, at begge Dele havde Landet Brug for, og at
de nuværende Tilstande var uværdige for Statens Repræsentant saa vel som
for Folkets Repræsentanter.
Men Forslaget tydede afgjort paa, at Arkitekter var ikke taget med paa
Raad ved dets Affattelse. Det var straks den næsten enstemmige Mening
i interesserede Krese, at Opgaven var daarligt stillet, for ikke at sige uløse-
lig. Man gik ud fra, at Kongemagtens Indehaver kunde ikke bo i Hus med
Folkets kaarne Mænd, uden at en af Parterne maatte blive trykket af den
anden. Dunkelt foresvævede sikkert den forhaabentlig skrinlagte Statsskik
Kunstens Mænd, der gennemgaaende ikke er Politikere. De saa vel ikke,
at den ny Statsskik havde medført den Forandring, at Kongen og Folkets
Talsmænd, langtfra at søge at trykke hinanden ned, skulde hæve hinanden
ved fremtidig at vandre Side om Side. Men det stod heller ikke klart for
mange, hvilken Forskydning der i Tidernes Løb var foregaaet, fra Grund-
laget for den Forstaaelse blev lagt 5. Juni 1849. Da kunde Rigsdagen bo
til Huse hos Kongen, fordi den var dog tildels til ved Kongens Naade. Men
et halvt Aarhundredes Arbeide og Kamp havde gjort den berettiget til at
bo i et Hus, der var ligestillet med det, hvori Kongen skulde repræsentere
paa Statens Vegne. Og i Virkeligheden var Tanken — selv om den maaske
egentlig skyldtes økonomiske Hensyn — smuk, at det samme Bygnings-
kompleks i tvende uensartede, men lige værdige Halvdele afgav Hjem til
de to ligeberettigede Statsrepræsentanter, naar de repræsenterede paa Statens
Vegne. Derfor var det rigtigt, at Kongen som Landets høieste Embedsmand
vedblivende havde sin Embedsbolig paa Amalienborg, og at han, naar han