Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
231
findes hyppigst i Bankerne ved Soernes Bredder, iseer dog omkring
Skanderborg-So, eller i Moser og Enge, i det Hele paa lavt-
liggende Steder. At anfore noget Bestemt om disse Mergelarters
Moegtighed, ansee vi for en Umulighed; de folgende Linier ville
indeholde flere Exempler saavel herpaa, som især paa den Dybde,
hvori de forekomme under Jordskorpen; kun saameget ville vi fore-
lobigt bemærke, at Kalkmergelens Mægtighed i det Hele er meget
ringere end Leermergelens, og at det samme Forhold gjcrlder med
Hensyn til dens Afstand fra Jordens Overflade, da den ofte ligger
kun eet eller to Spadeslik dybt, medens Afstanden til him i Al-
mindelighed fan maales med Alen.
Bøndernes Mergelgravning er som oftest ikke til at rose. De
foretage den gjerne tiden Orden, uden Plan; de troe derved at spare
Arbeide, hvilket vel ogsaa kan være Tilfældet i Førstningen, men
siden foraarsages dem desto storre Uleilighed; de have sjelden hensigts-
mæssigt indrettede Mergelgrave, der paa passende Maade ere be-
tryggede mod at fyldes med Vand; de grave almindeligviiis et Hul,
hvor de nemmest kunne komme til, her tage de saamegen Mergel,
som de uden stor Vanskelighed kunne overkomme, og forlade derpaa
Graven, for næste Aar at danne en ny ved Siden af den gamle,
som imidlertid er falden sammen eller er bleven ganske eller tildeels
flild af Band, da den gjerne er anlagt paa et lavt Sted. Store
tergelgrave med ^ndkjorsel og Udkjorsel, eller med indvendigt Rum
til at vende, ere Sjeldenheder hos Bønderne, skjondt de derved, om
endog det forste Arbeide vilde falde noget besværligt, i Fremtiden
vilbe kunne fremskaffe Mergelen i Mængde med langt ringere Uleilighed
og mindre Iordspilde, end ved Brugen af flere smaa Grave. Hvad
vi her have anført, gjcrlder dog nærmest kun om Leermergelen, thi
Kalkmergelens særegne Findesteder, i Moser og i Enge, gjor det i
Almindelighed umuligt at faae Mere deraf for Vand, end hvad der
med Veqvemhed lader sig kaste op af Graven. — Paa Herregaardene
eller overhovedet paa de Gaarde, der drives af Mcend udenfor Bonde-
slanden, ere Mergelgravene derimod mere hensigtsmæssigt indrettede,
nien ved dem drives ogsaa Merglingen langt mere i det Store.
Med Hensyn til det Mængdeforhold, hvori de forstjellige Mergel-
arter almindeligviis anvendes, da kunne vi ikke negle, at Bønderne