Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
231 findes hyppigst i Bankerne ved Soernes Bredder, iseer dog omkring Skanderborg-So, eller i Moser og Enge, i det Hele paa lavt- liggende Steder. At anfore noget Bestemt om disse Mergelarters Moegtighed, ansee vi for en Umulighed; de folgende Linier ville indeholde flere Exempler saavel herpaa, som især paa den Dybde, hvori de forekomme under Jordskorpen; kun saameget ville vi fore- lobigt bemærke, at Kalkmergelens Mægtighed i det Hele er meget ringere end Leermergelens, og at det samme Forhold gjcrlder med Hensyn til dens Afstand fra Jordens Overflade, da den ofte ligger kun eet eller to Spadeslik dybt, medens Afstanden til him i Al- mindelighed fan maales med Alen. Bøndernes Mergelgravning er som oftest ikke til at rose. De foretage den gjerne tiden Orden, uden Plan; de troe derved at spare Arbeide, hvilket vel ogsaa kan være Tilfældet i Førstningen, men siden foraarsages dem desto storre Uleilighed; de have sjelden hensigts- mæssigt indrettede Mergelgrave, der paa passende Maade ere be- tryggede mod at fyldes med Vand; de grave almindeligviiis et Hul, hvor de nemmest kunne komme til, her tage de saamegen Mergel, som de uden stor Vanskelighed kunne overkomme, og forlade derpaa Graven, for næste Aar at danne en ny ved Siden af den gamle, som imidlertid er falden sammen eller er bleven ganske eller tildeels flild af Band, da den gjerne er anlagt paa et lavt Sted. Store tergelgrave med ^ndkjorsel og Udkjorsel, eller med indvendigt Rum til at vende, ere Sjeldenheder hos Bønderne, skjondt de derved, om endog det forste Arbeide vilde falde noget besværligt, i Fremtiden vilbe kunne fremskaffe Mergelen i Mængde med langt ringere Uleilighed og mindre Iordspilde, end ved Brugen af flere smaa Grave. Hvad vi her have anført, gjcrlder dog nærmest kun om Leermergelen, thi Kalkmergelens særegne Findesteder, i Moser og i Enge, gjor det i Almindelighed umuligt at faae Mere deraf for Vand, end hvad der med Veqvemhed lader sig kaste op af Graven. — Paa Herregaardene eller overhovedet paa de Gaarde, der drives af Mcend udenfor Bonde- slanden, ere Mergelgravene derimod mere hensigtsmæssigt indrettede, nien ved dem drives ogsaa Merglingen langt mere i det Store. Med Hensyn til det Mængdeforhold, hvori de forstjellige Mergel- arter almindeligviis anvendes, da kunne vi ikke negle, at Bønderne