Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

237 oz deraf 200 Læs pr. Tb. Land, men Sognefogden i Voldby, Søren Rnudsen, bruger 300 Læs, og det er anden Gang, han mergler sin Mark, som allerede for 10 Aar siden fik Kalkmergel paa 40 Tdr. Land, men kun 16 Lces paa hver. I Søby Sogn bruges derimod hyppigst Kalkmergel, naar undtages M>sgelbp, som afbenytter Leermergel; men hiin er vanskelig at komme til, tb i den maa kastes op, da Kjorsel i Graven ei kan finde Sted. — S.cckp- gaards Hovmark, som for c. 25 Aar siden er bleven leermerglet med omtrent 200 Læs pr. Td. Land, mergles i de sidste 5 Aar paany, men faaer nu kun 150 Lees pr. Td. Land. Skovladens, en Parcelgaards, Jorder ere overmerglede i de sidste 10 Aar, men de øvrige, Hovedgaarden tilhorende Jorder ere merglede for længere Tid siden, og skulle derfor nu til det igjen, da den fornyede Mergling paa Hovedmarken især har viist en heldig Virkning paa Klovervoexten, som tilforn var meget mislig der. Lcermergelen, som iscer anvendes ril de lette, magre Jorder, findes i rigelig Mængde paa Gaardens egen Grund, 2—3 Alen dybt, men Kalkmergelen, som i et Forhold af 30— 40 Lces pr. Td. Land kommer paa de side, sumpige Steder, er, som sædvanligt, meget besværlig at naae, da den maa opkastes af en Grav teet ved Soen, hvor der er 3 Alens Romningsjord, og fim 2 Alen af Mergelen kunne faaes op, fordi Vandet fra Soen fylder Graven. — I Pastoratet Skaarup og Tvilum benyttes Leermergel især i den ostlige Deel (160 Læs pr. Td. Land), men Byen Skaarup bruger dog tillige Kalkmergel; i den vestlige Deel har derimod Kalkmergel Overvægten (30 Læs pr. Td. Land), men Byerne Y'ole og Swinge bruge dog Leermergel. — Medens Byerne tlormp og tildeels Gjern maae hente Kalkmergcl fra Hornbp i Nabosognet, og betale den med 20 Sk. pr. Lers, er Byen Holmftol faa rigeligt forsynet med denne Naturens herlige Gave, at den kan sælge betydelige Ovantiteter. Mergelen, som især anvendes ved Opdyrkning af raae Hedejorder, ligger, efter Grav- ningen, i Dynger Vinteren over, omkastes derpaa, og henligger saa- ledes en Maanedstid, hvorved den bliver saa letsmuldrende som Äste. I denne Tilstand kan den med Lethed spredes over Jorden, hvilket enten skeer umiddelbart fra Vognen med Skovle af Træ, eller efterat den forst er lagt i smaa Raager paa Marken, 10 af