Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

A. G. Moltke. 129 al Rigdom, og at Bondestanden derfor burde være den første Stand i Riget, hvis nogen Rangforordning skulde findes mellem Stænderne. Derfor kom man ogsaa snart her i Danmark til det Punkt, at der maatte gøres noget alvorligt for at ophjælpe Agerbruget, og de første Bestræbelser gik da ud paa at faa Markernes Dyrkningsmaade forbedret. Vejen hertil maatte gaa gennem Fællesskabets Ophævelse og Markskiftots Omdannelse. Hoved lederen for denne Bevægelse var Grev Adam Gottlob Moltke. Han hørte til en fattig meklenborgsk Adels- familie og var som saa mange andre fattige tyske adelige indvandret til Danmark for at erhverve sig Formue og Indflydelse. Han havde forstaaet at vinde Frederik den femtes Yndest i særlig Grad, blev ved dennes Tronbe- stigelse Overhofmarskalk og i 1750 udnævnt til Greve af Bregentved. Han var en virksom og driftig Mand, som forstod, hvad Formue var, men lians Ubestikkelighed var ikke uomtvistet. Han var en fuldblods Aristokrat i Sporgs- maalet om Bondens personlige Frihed, om lian end selv var en temmelig human Godsejer. Kunst og Videnskab var han en stor Ynder og Beskytter af, især naar Viden- skaben kunde ophjælpe Landbruget; thi dette var og blev hans Hovedinteresse. Hvad han særlig ønskedo var Trevangsdriftens Afløs- ning af det tyske (holstenske) Kobbelbrug og Fællesskabets Ophævelse. Ved Kobbelbruget vilde man være i Stand til at udvinde langt mere af Jorden, da den ikke blev saa udpint. Det tillod en bedre Fodring af Kreaturerne, fordi det tilvejebragte Græsmarker, der var langt rigere end de tidligere Fælleder. En Følge heraf var større Gødnings- kraft, ikke at tale om, at Jorden bevarede sin irembring- elsesevne bedre ved den langt rigeligere Afveksling i Af- grøderne. Men skulde denne Driftsmaade gennemføres til noget Gavn, maatte det være muligt for enhver at drive sin Jord, som han fandt det tjenligst, og dette kunde ikke ske under Fællesskabet. 9