Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Stavnsbaandet. IVlen hvor længe var Adam i Paradis! To Maaneder efter var Kongen bleven af en anden Mening. »Formedelst Landeværnets Ophævelse maatte de unge Bønderkarle ingen- lunde fatte den Tanke, at de var sat i saadan Frihed, at do kunde opsige deres Tjeneste og flytte fra et Gods til et andet olier nedsætte sig i Købstæderne, ja vel endog rejse aldeles ud af Landet, hvorved Bøndorgaardene bliver øde«, siger Forordningen af 5. Marts 1731. Derfor maatte ingen af Bondestanden uden »særdeles kongelig Bevilling« forlade Landet under Straf af at blive behandlet som »fredløs«. En- hver Bonde, der uden Godsejerens Tilladelse og Følgeseddel forlod det Gods, han hørte hjemme paa, skulde forfølges som Rømningsmand. Fandt Godsejerne, at en Karl, der havde tjent 8 Aar paa Godset, ikke var dygtig til at fore- staa en Gaard, kunde han afgive ham til Krigstjeneste. Under Frederik den fjerde havde Godsejerne været misfornøjede med Landmilitsen. Mon aldrig saasnart var den ophævet, og Bøndorne havde begyndt at bruge den givne Frihed, før de forandrede Mening. Nu vilde de endelig have Militsen igen, men naturlivgis kun med en bestemt Tvang for Bonden til at blive paa Godset. De trængte ind paa Kongen med Forestillinger desangaaende, og Kongen var for svag til at modstaa dem. Som vi har