Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed

22 Medens den saaledes bortslyngede Planet 0111- kredsede Centrallegemet, maatte den faa en selv- stændig- Aksedrejning i samme Retning’ som dens Bane om Solen, thi ved Løsrivelsen havde de fra Aksen fjerneste Dele en større Hastighed end de indre, saa at Drejningen maatte beholde samme Retning- hos Planeter og Maaner som hos Solen, saaledes som det ogsaa i Virkeligheden er Tilfæld- et, nemlig fra Vest gennem Syd til Øst. Efter at den første Planet saaledes var løs- revet fra Centralmassen, vedblev dennes Fortætning og- dens Omdrejning' blev hurtigere og hurtigere eftersom den trak sig sammen, indtil en ny Masse, en anden Planet rev sig løs, hvilket gentog sig saa ofte, at Solens Gennemsnit, dels ved dette Tab af Masse og end mere ved Fortætning, for- mindskedes, hvoraf Følgen blev, at Svingkraften aftog og ikke mere kunde bevirke ny Løsrivelser. At de saaledes dannede Planeter altid bleve slyng- ede bort fra Centrallegemets Ækvator, forklarer Grunden til at Planetbanerne alle ligge i næsten samme Plan, som falder sammen med Solækvatorens udvidede Plan. Hele den hidtil fremstillede Forandring i Verd- ensmassen kan anskueliggøres ved et smukt For- søg. Man fylder et stort Grlaskar med en Blanding af Alkohol og Vand, hvis Vægtfylde er lig med Oljes. Hælder man nu lidt Olje i Bland- ingen, antager Oljen straks Kugleform. Midt i