Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed

26 Nikkel, Mangan, Jærn, Titan, Kobber, Sink, Bar- ium, Silicium, Kalium. For nogle andres Ved- kommende falde deres Spektralstriber delvis sammen med Solspektrets mørke Linjer, saa at deres Fore- komst er mere eller mindre sandsynlig. Efter at der er paavist det ovennævnte Antal Stoffer fælles for Jorden og- Solen, kan det næppe benægtes,. at der er leveret en kemisk Stadfæstelse af Kant- Laplaces paa mekaniske Grunde hvilende (Teori, idet Stoffets Ensartethed i hele Universet er bleven meget sandsynlig. Det var før Spektralanalysens Opfindelse den mest udbredte Mening om Solens Natur, at den bestod af en mørkere og koldere Kærne, omgivet af en dobbelt Atmosfære, en ydre, «Fotosfæren», Lysets og Varmens Sæde, og en indre, som holdt Lys og- Varme borte fra det mørke Sollegeme. Denne Antagelse, som var lidt kunstig og- usand- synlig, var et Forsøg- paa at forklare de mørke Solpletter, hvilke man antog- for Solkærnen, der viste sig igennem Huller i de to antagne atmo- sfæriske Slør. Overensstemmende med de spektral- analytiske Resultater antages derimod, at Solen bestaar af en ildflydende, hvidglødende Kærne, omgivet af en Atmosfære, af g’lødende Damp. Solkærnen udsender hvidt Lys og vil derfor give et sammenhængende Spektrum, men da dens Lys gaar igennem den g’lødende Atmosfære, frem- bringes derved de mørke Linjer i Spektret. Sted-