Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed

Forfatter: A. Forster

År: 1877

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN).

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 70

UDK: 5

EFTER

PROF, DR. A. FORSTER,

OVERSAT AF

J, S. Deichmann Branth.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
32 maa jo det yderste Lag af den ildflydende Kugle afkøles, saa at der danne sig mørke Slakker paa en Del af Overfladen. Slakkemasserne ville som Følge af Omdrejningen om Aksen bevæge sig i bestemte Strømninger, indtil de støde sammen og saaledes danne mørke Slakkelande, omgivne af et ildflydende Hav. I denne Tilstand vil et Himmel- legeme vise sig snart mørkere og snart lysere, eftersom det vender de med Slakker mest be- dækkede Steder til eller fra os. Se vi os om paa Himlen, for maaske og'saa at finde dette Trin for Jordens Urtid repræsen- teret, saa finde vi over 40 Stjerner, hvis Lys ikke er uforandret det samme, og hvilke man der- for kalder foranderlige Stjerner. Den første Stjerne, hos hvilken denne Ejen- dommelighed blev iagttaget, bærer Navnet Mira Ceti (den underlige i Hvalens Stjernebillede). Den blev bemærket i Avgust 1596, men forsvandt to Maaneder efter. 1603 blev den genfundet, men først 1638—39 blev man sikker paa, at det var den samme Stjerne, som snart var synlig og snart usynlig-. Dens Lysperiode (Tiden imellem to paa hinanden følgende stærkeste Lysen) er 333 Dage. Dens største Lysstyrke varierer dog imellem før- ste og- tredje Størrelse; under den svageste Lys- styrke er den usynlig, ogsaa med Kikkert. Den største Lysstyrke varer omtrent 15 Dage. Tiden