Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed

39 Brahe mente, at Stjernen i Kassiopeja virkelig var nydannet, opstaaet ved en Samling af det hele Verdensrummet opfyldende kosmiske Stof, hvilken Anskuelse synes at støttes ved at de fleste ny Stjerner ere bievne bemærkede i Mælkevejens taage- rige Egne. Tyge Brahes Anskuelse var den store Granskers, som er forud for sin Tid og- anede at der ogsaa blandt Stjernerne gives Forandring- og Udvikling, medens det paa lians Tid var den al- mindelige Mening, at Himlen var skabt i ufor- anderlig, fuldkommen Skikkelse. Vi kunne vel i Henhold til det i første Afsnit fremstillede ikke antage, at en Stjerne skulde danne sig pludselig, men i lange Tider, dog saaledes at Forandringer kunne iagttages i en enkelt Mands Tid (Herschel 1783 og 1811). Tyge Brahes Modstandere, som holdt fast paa Himlens Uforanderlighed. (incorrup- tibilitas), antoge at Stjernen var lige saa gammel som alle de øvrige, og at dens Lys heller ikke havde forandret sig, men at den pludselig havde nærmet sig- og atter fjernet sig fra vort Solsystem — en Forklaring-, som ikke reddede Himlens Ufor- anderlighed, og som udgik fra Ubekendtskab med Lysets Hastighed og Fiksstjernernes Afstand. Selv om en Stjerne fjernede sig fra os lige saa hastigt som Lyset bevæger sig, vilde den nemlig- bruge 36 Aar for at forandres fra første til syvende Størrelse. Som Kuriositet kan berøres den An- tagelse, at der skulde gives Stjerner, livis ene Side