Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed

40 fra Evighed af var lys og den anden Side mørk; naar der nu skulde gives Menneskeslægten et Tegn, saa drejede en saadan Stjerne sig og vendte den lysende Side til Jorden for en Tid, ligesom man paa Jærnvejene bruger Signallygter med** forskelligt farvet Glas. Man kunde forklare «de ny Stjerner» paa samme Maade som de periodisk foranderlige — en Tilstand, hvor nogle Dele vare glødende og andre saa vidt afkølede, at de vare mørke, hvilke Par- tier ved Omdrejningen vekselvis vendtes imod os. For denne Mening kunde anføres, at de sikkert konstaterede ny Stjerner ikke ere forsvundne. Men allerede i Betegnelsen ny Stjerner ligger, at man ikke kender noget periodisk hos dem. Langt sand- synligere er det at forklare Lysvekslen hos de ny Stjerner, ligesom hos de foranderlige Stjerner uden Periode, af Natur omvæltninger, mægtige Udbrud. Dermed stemmer ogsaa den paafaldende Farveveksel hos Tyge Brahes Stjerne. Vi vende tilbage til den i Begyndelsen af dette Afsnit nævnte ny Stjerne, som bemærkedes samtidig i Island og Athen. Stjernen, som i Glans overgik Gemma, den klareste Stjerne i den nord- lige Krone, viste sig saa pludselig-, at den ene af de to Astronomer et Par Timer før han fandt den havde gennemsøgt den Egn af Himlen, hvor den kort efter viste sig med stærk Glans, uden at bemærke den. Endnu samme Nat aftog dens Glans