Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed

48 Lad os derfor holde os til de sikre Kends- gerninger, som bevise os at Jorden har været underkastet store Omvæltninger ogsaa efter Plante- og- Dyrelivets Opstaaen, ved. hvilke uhyre Skove og Moser, som mi danne Stenkullag, bleve be- gravede. I disse Lag er der opsamlet Virkninger af Solen i forhistoriske Tider, idet det er ved Sollyset, at Planternes Kulstof er uddraget af Luftens Kulsyre. Saa længe Jordens indre Varme endnu udøv- ede overvejende Indflydelse paa Jordskorpens Tem- peratur, maatte Klimaet være omtrent ens over hele Jorden, og- vi finde virkelig ogsaa i Spits- bergens og Grønlands Stenkul Plantelevninger, der tyde paa et Klima som Sydevropas. Eftersom Skorpen blev tykkere og koldere, blev Klimaet mere og mere afhængigt af den geografiske Be- liggenhed, d. v. s. den Vinkel, hvorunder Sol- straalerne træffe Jorden. Spørge vi Geologerne, hvilke Tidsrum der vel behøvedes til Fuldendelsen af disse Forandringer, saa ei’e de aldrig forlegne for Millioner af Aar. * * stillede det organiske Livs første Oprindelse som en Gaade. Den senere mere „folkelige1,1 Udvikling til ren Material- isme, som Skolen har faaet navnlig i Tyskland, generes endnu mindre af at Kendsgerningerne ere genstridige og ikke ville bøje sig for Teorien. O- _A. * Det maa dog bemærkes, at denne Rundhaandethed med Tiden støtter sig paa et løst Grundlag, navnlig paa den