Lærebog i Haararbejde
Første danske Lærebog som kortfattet giver alle mulige Oplysninger om alt til Parykmagerfaget henhørende

Forfatter: Carl Witt

År: 1916

Forlag: Skandinavisk Frisør-Tidendes Forlag

Sted: Ribe

Udgave: 2. Oplag

Sider: 71

Pris 3 Kr. 50 Øre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
38 — Afb. 2. Saaledes vedbliver man til den ønskede Længde paa Krepp- rullen er opnaaet. At Trensningen ikke foregaar ved Haarets Spidser, men der- imod paa Kreppets Midte, nævnes kun for en Sikkerheds Skyld. Trense-Kanten kommer alt- saa til at ligge indvendig og danner paa en vis Maade en Kordel. Er Rullens Længde opnaaet, biiversamme (endnu paa Ram- men) udkæmmet og touperet med en grov Kam, derefter afklippet ved begge Ender, hvorpaa disse sluttelig bliver Facon, den indrulles i et Ark Afb. 2. Afb. 3. 1ste og 2det Slag til kreppruller. syet indefter. Nu bliver Rullen sat i Papir, hvis to Sider bliver sammenknebet som Papillotter. Efter at en Traad er vunden derom, drejer man det hele nogle Øjeblikke over en aaben Flamme eller lægger det paa et varmt Sted. Bliver Papiret bortfjernet efter Af- kølingen, da har Rullen an- taget den lige og ønskede Form og holder sig saaledes i lang Tid. Skal Begyndel- sen og Enden løbe lige spids ud, maa Midten trenses noget stærkere, hvorpaa det bliver touperet til begge Sider. Den- ne Maade at trense paa an- Afb. 4. Afb. 5. 3die og 4de Slag til Kreppruller. befales ligeledes til Forarbejdelse af Skilnings- og Bukle-Underlag, som jo ogsaa bliver forlangt. Ligeledes kan det anbefales at anvende Metal-Blomstertraad til øverste og nederste Traad, men naar Krepprullen er færdig, maa begge Enderne af Metalspidserne ombøjes med en Fladtang. HAARUNDERLAG. Selv om de høje Forfrisurer ikke er helt moderne, anvendes Haarunderlag ikke desto mindre endnu. Det er kun de færreste Damer, der har tilstrækkeligt i deres eget Forhaar, enten fordi det er ubrugbart paa Grund af en hensynsløs Behandling eller det kan af Naturen være for tyndt til den høje Frisure. Derfor er man som oftest nødt til at gribe til Hjælpemidler for at erstatte det Haar,