Lærebog i Haararbejde
Første danske Lærebog som kortfattet giver alle mulige Oplysninger om alt til Parykmagerfaget henhørende
Forfatter: Carl Witt
År: 1916
Forlag: Skandinavisk Frisør-Tidendes Forlag
Sted: Ribe
Udgave: 2. Oplag
Sider: 71
Pris 3 Kr. 50 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PARYKMAGERIET.
FXet maa være enhver Parykmager bekendt, at for at faa en Pa-
ryk til at passe nøjagtig, kræves der en umaadelig Akkuratesse
og Nøjagtighed, saafremt Arbejdet skal være dadelløst. De fleste
har — begrundet paa, de ikke har kendt andet, og dels begrundet
paa, at der fra Parykfabrikanternes Side, for at gøre Frisørens Ar-
bejde saa let som muligt — ikke taget dette saa grundigt, som det
egentlig var nødvendigt, og af denne Grund har Frisøren ofte haft
den Ubehagelighed, at Parykken ikke har passet nøjagtig. Det skal i
det efterfølgende ikke være min Hensigt at udtvære Parykmageriet,
men paa den anden Side vil jeg dog udtage alle de bedste Arbejds-
maader, saa at vort Arbejde ikke faar Præget af det rent dilettant-
mæssige. Ligeledes vil jeg gøre Forsøg paa at forklare Arbejds-
maaden saa letfattelig som muligt og ikke tage de rent kunstneriske
Metoder, saasom Gibsafstøbninger af Hovedformen, Fremstilling af
Parykker for unormale Hovedformer o. lign. Skulde det en Gang
være nødvendigt at komme tilbage til den’ mere kunstneriske Ar-
bejdsmaade, skal jeg med Glæde behandle det Tema, thi Paryk-
magerfaget vil da staa betydeligt højere end paa det nuværende
Tidspunkt, hvor det for Øjeblikket gælder at give Kollegerne og
Eleverne en Haandbog til Nytte og Belæring, og som er virkelig
brugbar, dels paa Arbejdsstedet og dels paa vore Fagskoler.
MAALTAGNINGEN.
Som tidligere betonet er Maaltagningen det vigtigste for at Pa-
rykken kan komme til at sidde nøjagtig efter Hovedets Form. Af
denne Grund vil jeg opsætte to Maaltagninger, og Læseren vil ved
Sammenligning snart komme til Erkendelse af, hvilken Maaltagning,
der er den mest korrekte. Jeg for min Part vil sammenligne de to
Maaltagninger med den Maade, hvorpaa en Herre-Ekviperingshand-
ler og en Skræder tager Maal paa en Klædning. Førstnævnte tager
nogle faa Maal og indsender disse til Fabrikanten, medens sidst-
nævnte tager sine Maal og danner Tøjet til efter Kundens Krop.
Afb. 1 er den Maaltagning, som almindeligvis anvendes, medens