Lærebog i Haararbejde
Første danske Lærebog som kortfattet giver alle mulige Oplysninger om alt til Parykmagerfaget henhørende

— 58 — omtrent alt, hvad man behøver til hvilken som helst Paryk, hvor- ledes den end bliver brugt. Vil man t. Eks. forarbejde en meget skaldet Paryk, paa hvilken der kun maa være ganske faa Haar, maa man først vide, hvilken Montur, der skal anvendes dertil (se Afb. 1). Skal Haarranden være endnu lidt smallere, da kan man trække det øverste Baand paa Afb. 1 endnu lidt dybere. Til det Brug maa Baandet være stærk vævet, enten af Traad eller af Uld, det maa nemlig ikke lade sig trække fra hinanden ved Spændingen og det skal være omtrent p/2 cm bredt. Ved denne, saa vel som ved enhver skaldet Paryk, gør man rigtigst i at paasætte Uldtyll eller Silketyll og at sy en aaben slaaet Paryktrense derpaa, og kun tambourere en smal Strim- mel rundt over den øverste Trense. Ved den meget skaldede Paryk er det lidt vanskeligt for en Begynder, thi de uundgaaelige Læg, der danner sig, idet man træk- ker Stoffet over, hvad enten det er Nankin, Gaze eller tilberedt Hjortelæder, maa ikke komme foran til Ansigtet, men maa slaas stramt over hinanden bagtil og ved Siderne, godt sammensyet og banket glat med Montérhammeren. — Paa Afb. kan man ogsaa se 2 pyramide- eller kileformede Læg, nemlig et stort og et lille, som de sædvanlig plejer at danne sig i en saadan Form, naturligvis og- saa paa den anden Side af Hovedet. Tyllet trækker man al Tid paa tørt, da det i denne Tilstand lader sig meget udvide, det tykke Stof derimod, hvilken Slags det end er, bliver sædvanligvis først gjort fugtigt eller helst skoldet. Ved denne Fremgangsmaade gaar der en Mængde Appretur eller „Glathed“ ud af disse vævede og stivede Stoffer, derfor lader saa- danner Stoffer sig bedre udvide og trække, ganske vist med en Smule Kraftanstrengelse, som er af stor Betydning ved en meget skaldet Paryk. Dersom man endnu har Stoffets Vævekant, bliver dette først